Investor

Astronomiske lån truer Kinas banker

Finansiel vagthund advarer om risiko for en snarlig kinesisk bankkrise med alvorlige konsekvenser.

Artiklens øverste billede
Udestående lån i den kinesiske økonomi har et omfang, der svarer til lånene hos de kommercielle banker i USA og Japan til sammen. Foto: AP

Knap 190.000 milliarder kroner. Så mange penge er der nu i udestående lån i den kinesiske økonomi.

Det svarer ifølge avisen The Telegraph til lige så meget som lånene hos de kommercielle banker i USA og Japan - verdens største og tredjestørste økonomi - lagt sammen.

Det enorme beløb bekymrer den anerkendte finansielle vagthund Bank for International Settlements (BIS), som i en rapport advarer om risiko for en decideret bankkrise inden for de kommende år i Kina.

Sker det, vil det i værste tilfælde kunne ryste aktiemarkeder og økonomier over hele kloden. Det vurderer Amy Y. Zhuang, der med base i Singapore følger den økonomiske udvikling i Asien og særligt Kina som senioranalytiker hos Nordea.

- Hvis der kommer en kinesisk bankkrise, vil væksten gå i stå. Og når der ikke er nogen vækst i Kina, så vil de ikke importere noget fra Danmark, Tyskland, Japan og så videre. Så vil de økonomier også blive hårdt ramt. Det øger risikoen for en global recession, siger hun.

Analytikeren ser ikke en bankkrise lige om hjørnet, men hun mener, at man skal tage udviklingen meget alvorligt.

Den kinesiske gæld udgjorde ved udgangen af sidste år 255 procent af Kinas bruttonationalprodukt (BNP) - 107 procentpoint mere end otte år tidligere.

BIS benytter et særligt indeks over forholdet mellem kredit og BNP, når institutionen skal vurdere risikoen for en krise. Her lå Kina i begyndelsen af året på 30,1. Et niveau over 10 indikerer en mulig krise inden for de tre næste år.

Kina har dog ligget over den tærskel siden midten af 2009 - foreløbig uden nogen krise.

Ifølge Kim Fæster, chefanalytiker hos Jyske Bank med fokus på Kina, tyder intet på, at udviklingen vil stoppe.

- Kinesisk økonomi er meget afhængig af fortsat långivning. De har svært ved at skrue ned, for så risikerer de, at væksten begynder at aftage, siger Kim Fæster.

Han kigger med bekymring mod Kina, men vil ikke male fanden på væggen, lyder det.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.