Investor

Sådan har dansk virksomhed fra 1750 tjent milliarder på ejendomme, tobak og bajere

Chr. Augustinus Fabrikker ejer aktier i Jeudan, Royal Unibrew og Scandinavian Tobacco Group for 8,7 mia. kr.

Artiklens øverste billede
Royal Unibrew er Danmarks næststørste bryggeri.

På seks år har en af Danmarks ældste virksomheder tjent over 2,8 mia. kr. på sine aktier i tre danske børsnoterede selskaber. Tre selskaber, som Finans Investor følger dagen igennem.

I dag er den 266 år gamle virksomhed Chr. Augustinus Fabrikker en af Danmarks største investorer uden for den finansielle sektor. Da den åbnede i Vestergade 5, København, tilbage i 1750 var det som tobaksforretning. I dag breder man sig over alt fra forlag til tivoli og fra sundhedscentre til Fritz Hansen-møbler. Virksomheden er ejet af Chr. Augustinus Fonden, som har til formål at støtte velgørende formål.

Af de børsnoterede selskaber, som Chr. Augustinus Fabrikker har investeret i, er de fleste penge placeret i ejendomskoncernen Jeudan, bryggeriet Royal Unibrew og tobakskoncernen Scandinavian Tobacco Group.

Chr. Augustinus Fabrikker købte sig ind i Royal Unibrew i 2010, i Jeudan i 2011 og man var med fra begyndelsen, da Scandinavian Tobacco Group lod sig børsnotere i februar i år.

På de få år har selskaberne fodret Chr. Augustinus' kasse med milliarder, viser en gennemgang, Finans Investor har lavet.

Da virksomheden så sig varm på Royal Unibrew i 2010 kostede en aktie 54 kr. Chr. Augustinus Fabrikker købte for ca. 314 mio. kr. Siden har man købt og solgt lidt løbende, men her seks år efter er kursen steget med 500 pct., og undervejs har den gamle tobaksvirksomheds aktier givet et afkast på 1,64 mia. kr. Bryggeriet ser ikke ud til at tabe fart - alene det seneste år er kursen steget 37 pct.

Jeudan kom med i porteføljen i fjerde kvartal af 2011. Man betalte ca. 380 kr. pr. styk for sine 1,46 mio. aktier. Efter et afkast på 200 mio. kr. valgte man i begyndelsen af 2013 at fordoble sin ejerandel, og hen mod slutningen af 2013 føjede man ekstra til. I dag sidder Chr. Augustinus Fabrikker på 40 pct. af aktierne, knap 4,5 mio. i alt, og siden 2011 har aktierne givet virksomheden et afkast på 930 mio. kr.

Scandinavian Tobacco Group er en særlig historie. Her er den korte: Chr. Augustinus Fabrikkers tobakvirksomhed fusionerede i 1961 med C. W. Obel og R. Færchs Fabrikker og blev til Skandinavisk Tobakskompagni, senere Scandinavian Tobacco Group.

Da selskabet blev børsnoteret den 10. februar i år, ændrede Chr. Augustinus' ejerandel sig fra 50 pct. til 33,2 pct. Siden er aktiekursen gået fra 100 til 111,6 og den ældgamle virksomheds aktier er blevet 1,64 mia. kr. mere værd.

Ved middagstid ser vi på, hvordan fremtidsudsigterne ser ud for selskaberne. Og hvorfor Royal Unibrew bliver ved med at præstere.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.