Investor

Markedsrapport: Vestas gjorde det igen, mens USA gik i stå

Nye ordrer til Vestas for anden dag i træk trak op på en dag, hvor det meste af verden sad på hænderne.

Artiklens øverste billede
Verdens ældste bank kæmper for sit liv og kaster skygger over den italienske banksektor, som også er 'ramt' af en fusion lige nu. Foto: Alessia Pierdomenico

Juleferien satte igen sit præg på aktiemarkederne, som der ikke var meget fut i på denne årets næstsidste handelsdag.

Blandt de danske aktier kunne torsdagen faktisk ligne en ren genudsendelse af onsdagen. Vestas kunne nemlig igen annoncere nye ordrer og steg med 0,5 pct. til 449,70 kr. - dog ikke uden kamp.

I løbet af dagen vendte aktien nemlig den tunge ende nedad, fordi der stadig er usikkerhed om, hvordan det amerikanske marked bliver påvirket af Donald Trump som præsident. Vestas nærmer sig i øvrigt samme mængde ordrer som i 2015 med hastige skridt.

Bunden af C20-indekset var også ren genudsendelse fra dagen før, med Nets i den kedelige rolle - denne gang med et fald på 1,6 pct. til 122,50 kr. Dermed er der høvlet over 18 pct. af værdien af selskabet siden børsnoteringen i september.

Trods stigende sølv- og guldpriser blev Pandora dagens vinder i C20 med en stigning på 1,4 pct. til 922,50 kr.

Samlet steg C20 Cap-indekset med 0,4 pct. henover torsdagen, den tiende handelsdag i træk med stigninger.

I Europa blev det igen den italienske banksektor, som leverede mest dramatik. Udover arbejdet med at redde verdens ældste bank, Banca Monte dei Paschi de Siena, skal to andre banker fusionere til nytår. Banco Popolare og Banca Pololare de Milano blev begge to straffet af markedet med et fald på 3,4 pct.

Det europæiske Stoxx 600-indeks faldt samlet set med 0,4 pct. Blandt andet måtte Porsche indkassere et fald på 2,5 pct.

Hvis der var stille i Europa, var der nærmest helt stendødt i USA, hvor der skulle en fintælling til for at måle udsving i de store aktieindeks.

Det blev til et lille fald i Dow Jones-indekset på 0,07 pct., og dermed rykkede indekset sig et hak længere væk fra 20.000 og ny rekord. De seneste dage så det ellers ud til, at Dow Jones var på vej op og op mod det magiske tal.

Tilsvarende sluttede en ni dage lang opadgående bevægelse i olieprisen torsdag, da prisen for Brent-råolie dykkede svagt med 0,14 pct. til 56,14 dollar for en tønde. Der har nemlig hobet sig mere råolie op på de amerikanske lagre end forventet, kunne landets energimyndigheder melde ud. I løbet af sidste uge steg lagerbeholdningen således med 614.000 tønder.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.