Investor

Ny tænketank skal hjælpe investorer og selskaber med ansvarlighed

De danske investorers arbejde med ansvarlige investeringer er ikke imponerende, lyder det fra lederen af ny ESG-tænketank.

Artiklens øverste billede
Virksomheder, der producerer klyngebomber som denne, der sprænges ved lufthavnen i Kabul, er på udelukkelseslisten hos de fleste danske investorer. Men investorerne burde lave positive screeninglister, lyder det fra ny tænketank.

Hvad betyder det for afkastet, hvis man lægger vægt på miljø, sociale forhold og corporate governance, når man investerer? Det er én af de ting en ny dansk tænketank vil forsøge at gøre landets investorer klogere på.

»Vi kan se, at virksomheder og investorer har svært ved at nå hinanden. Vi vil gerne hjælpe virksomhederne med at opnå en bedre struktur og ensartet måde at rapportere på, så CSR-rapporterne bliver brugbare for investorerne. Og så vil vi gerne hjælpe investorerne, for de har nogle gang lidt svært ved at finde ud af, hvad de skal bruge informationerne til. Man kan f.eks. vise, at der er færre udsving i aktiekurserne ved negative hændelser, hvis selskabet er god til at rapportere om sine ESG risici,« siger Jane Jagd.

Hun står i spidsen for den nye tænketank Center for ESG Research, der blev etableret i slutningen af februar i år, og har til huse på Scion DTU.

»En almindelig investor, der laver en analyse, vil f.eks. se på P/E-værdier. Der kunne man forestille sig, at investoren også kunne se på prisen på en aktie i forhold til C02 pr. aktie. På den måde får man en indikator for, hvor meget en virksomhed sviner sammenlignet med andre virksomheder. På den måde vil man kunne se, hvilket selskab der har den største risikoprofil, og dermed hvor man har en større risiko for at blive ramt af bøder eller regulering,« siger Jane Jagd, der tidligere var lead compliance officer i A.P. Møller-Mærsk.

Jane Jagd står i spidsen for den nye tænketank Center for ESG Research.

Det første, man har kastet sig over i tænketanken, er, at udvikle nye standardnøgletal for selskaberne i forhold til deres CSR-rapporter (Corporate Social Responsibility, red.). De bliver udviklet i samarbejde med Finansforeningen, og kommer til at indgå i den kendte vejledning »Anbefalinger & Nøgletal«.

»Vi håber, at virksomhederne kan se, at det er en god idé. Også for dem selv. Vi hører fra virksomhederne, at det f.eks. kan være anstrengende for dem at lave et tal som f.eks.  medarbejderomsætning, da der ikke findes en standard for det. Så hver eneste virksomhed opfinder sin egen standard. Det er ikke tilfredsstillende,« siger Jane Jagd, der regner med, at de nye standardnøgletal vil være færdig til august.

Med den nye standard vil der kunne komme en struktur i virksomhedernes CSR-rapporter, som minder om årsrapporterne, lyder det fra Jane Jagd.

»I dag er der ret meget fri leg over CSR-rapporterne, hvor informationerne er strøet ud over rapporten. Der vil vi gerne hjælpe med at lave en struktur, så man nemt kan finde tallene. Standardnøgletallene vil også hjælpe virksomhederne selv, for når de kan sammenligne sig med deres konkurrenter, kan de se, om de gør det godt eller skidt,« siger Jane Jagd.

De nye standardnøgletal kommer primært til at basere sig på en ny ESG guideline fra London Stock Exchange samt et stykke arbejde, som Jane Jagd har lavet for FN organisationen United Nations Conference on Trade and Development. Her så hun på, hvad CSR-rapporterne fra verdens 100 største virksomheder indeholdt. Det holdt hun op imod de 17 verdensmål, og hvad de såkaldte ESG-rådgivere beder om af informationer.

»Fællesmængden må være det, som alle virksomheder – uanset branche – kan og vil rapportere om. Nogle siger, at man ikke kan standardisere CSR-rapporterne, men det kan man altså godt. Nogle ting er der altid. Det er godt, hvis der er en minimumsstandard, og så kan man altid lægge til,« siger Jane Jagd, der kom til at arbejde for FN via sit arbejde i en tænketank, der hedder CDSB.

»Jeg var til møde i FN, og jeg kunne ikke holde min mund. Så spurgte de, om jeg ikke ville hjælpe dem med at lave dette arbejde,« fortæller Jane Jagd.

Hvis der var behov for det, ville pensionsselskaber og kapitalforvaltere ikke selv have lavet dette arbejde?

»Det skulle man tro. Men problemet er, at den rapportering som virksomhederne laver i dag, ikke er sammenlignelig. Derfor er pensionsselskaberne og kapitalforvalterne afhængige af, at nogen ”tygger maden” for dem. De abonnerer alle på nogle ESG-ratere, der har det som deres speciale. Det der så er problemet er, at mange af ESG-raterne ikke fortæller, hvordan de laver ratingen og samtidig har noget underligt religiøst inde i maven, hvor de f.eks. screener for alkohol og spil,« siger Jane Jagd.

Men når man taler med danske investorer, siger de, at de er langt fremme på området for ansvarlige investeringer?

»Det synes de selv, når de laver negative screeninger. Men det er ikke imponerende. Ser man på nogle af de danske pensionsselskaber, så har de typisk en ESG afdeling, der laver negativ screening, og derudover har de typisk også en eller anden form for dialog med de virksomheder, de investerer i - enten indirekte dialog via de her ESG-ratere eller som direkte dialog. Så det er i sin vorden. Vi prøver på at hjælpe dem ved at give dem nogle direkte redskaber, så de kan se umiddelbart, hvordan en virksomhed performer. Når det er sagt, så er de alle i gang med at gøre noget på området,« siger Jane Jagd.

Hun peger på, at der kan være problemer med det faktum, at mange store investorer i dag benytter sig af negativlister. Altså selskaber, som de ikke investerer i.

»Det skaber disse sin stocks. Altså syndige aktier. Syndige aktier kan være en fantastisk mulighed for den mindre kræsne. Det er ikke så heldigt. Det ville være langt, langt bedre, hvis man lavede en positiv screening eller integrerede analyser. For så booster man aktiekursen på dem, der performer bedst frem for at skabe muligheder i de selskaber, som er på negativ-listerne,« siger Jane Jagd med henvisning til, at der kan være overordentligt gode afkast at hente i aktier, som findes på diverse negativlister.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.