Ny tænketank skal hjælpe investorer og selskaber med ansvarlighed
De danske investorers arbejde med ansvarlige investeringer er ikke imponerende, lyder det fra lederen af ny ESG-tænketank.
Hvad betyder det for afkastet, hvis man lægger vægt på miljø, sociale forhold og corporate governance, når man investerer? Det er én af de ting en ny dansk tænketank vil forsøge at gøre landets investorer klogere på.
»Vi kan se, at virksomheder og investorer har svært ved at nå hinanden. Vi vil gerne hjælpe virksomhederne med at opnå en bedre struktur og ensartet måde at rapportere på, så CSR-rapporterne bliver brugbare for investorerne. Og så vil vi gerne hjælpe investorerne, for de har nogle gang lidt svært ved at finde ud af, hvad de skal bruge informationerne til. Man kan f.eks. vise, at der er færre udsving i aktiekurserne ved negative hændelser, hvis selskabet er god til at rapportere om sine ESG risici,« siger Jane Jagd...