Investor

Er det nu, fremtidens pensionister skal blive bange?

Artiklens øverste billede
Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension

Historisk set har den gennemsnitlige dansker aldrig været bedre polstret til pensionsalderen. Alligevel kan der være grund til bekymring, når man som investeringsekspert kaster et blik i krystalkuglen for at spå om velstanden blandt fremtidens pensionister.

Kigger man frem mod 2050 er demografien den første tydelige udfordring. I hele den udviklede del af verden og i Kina vokser andelen af mennesker, der er over 60 år, mens fødselstallet daler. Det betyder, at der i forhold til tidligere forholdsmæssigt vil være langt flere til at købe varerne end til at producere dem, når vi nærmere os 2050. Uanset om man har en pæn pensionsopsparing, så skal der være nogle til at producere varerne set i det globale perspektiv.

Den anden faktor, som nok kan bekymre fremtidens pensionister, er prisen på de finansielle aktiver. Aktiekurserne er historisk høje, mens renterne er historisk lave.

Professor Jesper Rangvid fra CBS skønner eksempelvis, at en 50/50 aktie-obligationsportefølje vil give 2 pct. afkast ud over inflationen over de næste 10 år, modsat de 4,6 pct., som investorer i gennemsnit har fået siden 1871.

En af forklaringerne på de høje aktivpriser er formodentligt, at mange sparer op. Når aktierne skal sælges for at finansiere pensionen, risikerer man, at det bliver til en lavere pris. Og mens de kommende generationer af lønmodtagere efter al sandsynlighed vil opleve en højere realløn, bliver købekraften hos fremtidens pensionister lavere, når konkurrencen om de varer, som produceres af færre lønmodtagere, stiger. 

Den tredje faktor, som spiller ind, handler om statskasserne. Danmark har samlet en nettoformue i udlandet, der hjælper, når ældrebyrden skal løftes. Men også Danmark vil være udfordret, når flere skal forsørges af det offentlige, og forude venter en generation, der lever længere og vil være dyrere at behandle og pleje, end det hidtil er set. 

Kan vi så lige så godt lægge os ned og dø med det samme? Selvfølgelig skal vi ikke det. 

Nok er der frem mod 2050 flere pensionister end nogensinde, som vil købe de samme ydelser og prøve at sælge ud af investeringerne på samme tid, men som politisk faktor er det samtidig en fordel at være mange. Og man deler både interesse med de mange andre pensionister, og med dem, som er på vej på pension. Jeg er ret sikker på, at man som gruppe hurtigt kan blive enige om, at de offentlige ydelser til samfundets ældre skal prioriteres højt.

Den anden faktor er demografien set gennem de positive briller. Nok bliver ældrebyrden større i vores del af verden, men der bliver også færre af os i Europa, mens befolkningen i Asien - og især Afrika - vil vokse voldsomt. Det vil kunne holde købekraften af pensionerne oppe og reallønnen nede, hvis produktionen rykker derud, eller hvis de yngre årgange søger hertil for at arbejde.

Den tredje faktor på plussiden handler om, at kagen, som skal fordeles globalt, heldigvis hele tiden bliver større. Potentialet i de teknologiske fremskridt er enormt. Generelt har varer aldrig været billigere end nu, men når det handler om behandling og ældrepleje, er der et stort uudnyttet potentiale for højere effektivitet og kvalitet. Der er jeg overbevist om, at vi kan høste store gevinster ved hjælp af ny teknologi.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.