Markederne er blevet vildere: »Investorerne sidder på stolekanten«

På overfladen har aktiemarkederne set rolige og tilforladelige ud i den seneste tid. Det har ikke skortet på kursrekorder, og det såkaldte VIX-indeks, der populært går under navnet frygtens indeks, har trukket stor opmærksomhed, da det har befundet sig på meget lave niveauer.

Men kradser man en smule i overfladen, står det klart, at noget har ændret sig den seneste tid. Under overfladen, lurer usikkerheden. Og det har den gjort gennem længere tid. Rent faktisk er den taget til i styrke.

Det seneste år er der nemlig sket en markant ændring i måden, investorerne reagerer på risiko. Det viser en større analyse fra kapitalforvalteren Formuepleje.

»Vi er i en ekstrem situation. Investorerne sidder på stolekanten,« siger Otte Friedrichsen, aktiestrateg i Formuepleje.

Selv små begivenheder kan skabe store markedsreaktioner, og reaktionerne kommer hurtigere end normalt, viser analysen. Den er baseret på forholdet mellem selve VIX-indekset en kurve over, hvad det koster at forsikre sig mod udsving på aktiemarkederne på forskellige tidshorisonter.

Det lyder kompliceret, men tænker man på nogle af begivenhederne på aktiemarkederne det seneste år, forklarer det pointen. Tag f.eks. udviklingen på aktiemarkedet på dagen, hvor Donald Trump blev valgt til USA's præsident. Markedet reagerede i begyndelsen med at falde, men udviklingen blev hurtigt vendt til plusser.

»Efter brexit-afstemningen gik det også hurtigt ned og op. Man kan sige, at pendulet svinger kraftigere end tidligere,« siger Otto Friedrichsen.

Der er dog noget paradoksalt ved situationen. Markedsreaktionerne har nemlig fundet sted, samtidig med, at analysen også viser, at markederne er præget af optimisme.

»Investorerne har meget positive forventninger, for der har været en udpræget appetit på risikoaktiver det seneste år,« siger Otto Friedrichsen.

Årsagen til den store appetit på risikoaktiver skal ifølge Otto Friedrichsen bl.a. findes hos alverdens centralbanker. De har nemlig banket deres ledende rentesatser i bund, mens de også har været på storindkøb på obligationsmarkederne. Det har presset obligationsrenterne ned, og dermed gjort det mindre attraktivt at investere i obligationer.

»Centralbankerne har fjernet alternativerne til aktier, så investorerne er tvunget til at købe aktier,« siger Otto Friedrichsen.

Det har været med til at presse værdiansættelsen på aktier op. For amerikanske aktier betyder det bl.a., at de i øjeblikket er dyrere end op til finanskrisen, hvis man ser på det såkaldte Shiller P/E-værdi. Kun i tiden op til dot.com boblen i 00'erne har de amerikanske aktier være dyrere, end de er i øjeblikket, når man ser på denne målestok.

Dermed ikke sagt, at vi står over for en ny nedtur.

»Aktier kan være dyre i rigtig lang tid. Vi har nok stødt hovedet mod loftet, når det kommer til P/E-værdierne, men hvis indtjeningen i virksomhederne stiger med 10 pct., kan markederne også stige med 10 pct.,« siger Otto Friedrichsen.

Selv om den seneste tids optur på aktiemarkederne altså kan fortsætte, holder man i Formuepleje man øje med, om vi står foran en ny stor nedtur på aktiemarkederne. Det kan ske, hvis indtjeningen i virksomhederne dykker, inflationen og renterne stiger mere end forventet.

»Hvis renterne stiger, vil det f.eks. gøre obligationer mere attraktive igen, og det vil give modvind til aktierne, da der så opstår et alternativ. Vi kan ikke allokere for at undgå en korrektion, men vi forsøger at undgå den næste store nedtur,« siger Otto Friedrichsen.