Aktier
BREAKING

Aktier i Asien: Uens udvikling - højere i Japan og lavere i Kina

De asiatiske aktiemarkeder ligger uens tirsdag morgen med stigende aktiemarkeder i Japan og Australien og fald i Kina, selvom der kommer forsonende toner om handelskrigen fra den kinesiske vicepræsident Wang Qishan.

Det toneangivende Morgan Stanley Asia-Pacific-indeks uden for Japan ligger dog med et fald på 0,1 pct. med få timers handel igen på flere af regionens børser.

Apple-leverandører som taiwanske Hon Hai Precision Industry falder med 3,4 pct. efter en artikel i avisen Nikkei rapporterede at Apple har bedt om at stoppe planer for yderligere produktion af selskabets Iphone XR.

Den japanske bilproducent Toyota løftede forventningerne til indtjeningen grundet svagere yen og stigende salg til Kina. Bilproducenten venter nu et driftsoverskud på 2400 mia. yen. Samtidig blev der meldt om et akietilbagekøb på 2,2 mia. dollar (14,4 mia. kr.).

Det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225, er på vej mod en stigning på 1,2 pct., mens Topix-indekset, også i Tokyo, ligger til et plus på 1,4 pct.

Det australske ASX-200-indeks stiger med 1,0 pct. I Taiwan er Taiex-indekset i minus med 0,9 pct., og det førende indeks i Sydkorea, Kospi, falder 0,3 pct.

Shanghai Composite og CSI 300 ser fald på henholdsvis 1,1 og 1,4 pct.

Hang Seng i Hongkong ligger til et minus på 0,2 pct.

TABEL

Indeks Udvikling (%) Nikkei 225+1,2 Topix+1.4 Hongkongs Hang Seng-0,2 China Shanghai Composite-1,1 China CSI 300-1,4 Taiwan Taiex-0,9 Sydkoreas Kospi-0,3 Indiens BSE Sensex+0,5 Singapores STI-1,8 Sydney ASX 200+1,0

Indeksværdi klokken 06:15.

Læs også
Top job