Aktier

USA/åbning: Apple får comeback i grøn start

De amerikanske aktier er startet i positivt terræn onsdag, hvor investorerne på den vestlige side af Atlanten synes at følge med de europæiske markeder frem.

Det følger efter to dage på stribe med tunge fald til de ledende indeks.

Fra start onsdag stiger S&P 500-indekset med 0,8 pct., mens Nasdaq-indekset løftes 1,4 pct., og Dow Jones-indekset stiger med 0,6 pct. Blandt andet teknologikæmpen Apple er med til at trække op efter to dage med klare fald.

BLANDEDE MELDINGER FRA REGNSKABER

Fra regnskabsfronten er der blandt andet positivt nyt fra skokæden Foot Locker, der efter lukketid tirsdag fremlagde et stærkt regnskab for tredje kvartal 2018/19.

Foot Locker omsatte i kvartalet for 1,86 mia. dollar mod ventet 1,84 mia. dollar blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Det blev omsat til en justeret indtjening per aktie på 0,95 dollar mod ventet 0,92 dollar. Samtidig viste det sammenlignelige salg - salget i butikker, der har været åbne i mindst 12 måneder - en stærk fremgang på 2,9 pct. mod ventet 2 pct.

Aktien stiger med 14,2 pct. til 52,62 dollar fra start onsdag.

Selskabet Deere, der tjener sine penge på landbrugsmaskiner, har inden børsåbning aflagt et umiddelbart skuffende regnskab for sit fjerde kvartal af 2017/18. Alligevel bliver aktien sendt op fra start onsdag.

I kvartalet havde Deere en omsætning på 8,34 mia. dollar, hvilket var lavere end de 8,64 mia. dollar, som analytikerne havde sat næsen op efter ifølge Bloomberg News.

Skuffelsen gentog sig i indtjeningen, da selskabet blot havde et justeret overskud per aktie på 2,30 dollar mod ventet 2,45 dollar.

For det nye år venter Deere et nettooverskud på 3,6 mia. dollar, og det er mindre end de 3,7 mia. dollar, som var ventet af analytikerne før offentliggørelsen af regnskabet.

Deere-aktien stiger dog med 1,4 pct. til 140,50 dollar i den tidlige handel.

APPLE STADIG I FOKUS

Fokus er der også til teknologikæmpen Apple, der har haft en hård periode på aktiemarkedet, efter at fire underleverandører i sidste uge nedjusterede og meldte om svag efterspørgsel.

Det kan indikere et skuffende salg af Apples iPhones, og på det bål er der onsdag blevet hældt endnu mere benzin, efter at Foxconn, der samler iPhones, har meldt om planlagte besparelser på 20 mia. yuan - eller omkring 19 mia. kr. - til næste år.

Ifølge Bloomberg News sker det i forventning om "et meget svært og konkurrencepræget år." Den del af virksomheden, der beskæftiger sig med iPhones, skal reducere udgifterne med omkring 6 mia. yuan.

Apple, der faldt med 4 pct. mandag og 4,8 pct. tirsdag, synes dog ikke synderligt negativt påvirket af historien onsdag. Aktien stiger med 1,7 pct. til 179,91 dollar fra start og er med til at trække Nasdaq-indekset op.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.