Asien: Kinesiske aktier trækker hele regionen op
De asiatiske aktiebørser ligger tirsdag morgen i pænt positivt territorium anført af stigninger i de kinesiske aktier, efter at Beijing har signaleret mere støttende tiltag for at stabilisere den langsommere voksende kinesiske økonomi.
Den magtfulde National Development and Reform Commission (NDRC) oplyste tirsdag, at Kina vil sigte mod at få en økonomisk "god start" i første kvartal.
Samtidig indikeres flere stimuleringsforanstaltninger på kort sigt for at modvirke den langsommere økonomiske vækst.
MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavets aktier ligger med et plus på 0,6 pct.
Og mens de kinesiske aktier tog et hop på fornyede håb om vækst, samlede de ledende japanske indeks op på mandagens helligdag.
Nikkei 225-indekset stiger med 0,8 pct., mens det brede Topix-indeks stiger 0,7 pct.
Markederne i Kina er i hopla oven på nyhederne fra National Development and Reform Commission. Shanghai Composite-indekset øger 1,0 pct., og CSI stiger 1,5 pct., mens Hongkongs Hang Seng-indeks lægger hele 1,7 pct. til indeksværdien.
Blandt de øvrige markeder lukker Taiwans Taiex-indeks 0,8 pct. højere, mens Kospi-indekset i Seoul stiger 1,3 pct., og Singapores Strait Times-indeks øger 1,4 pct.
Sydneys ASX-indeks slutter dagen med et plus på 0,7 pct.
Futures for de store amerikanske aktieindeks ligger med stigninger på 0,6-0,7 pct. tirsdag morgen.
Indeks Udvikling (%) Nikkei 225+0,8 Topix+0,7 Hongkongs Hang Seng+1,7China Shanghai Composite+1,0China CSI 300+1,5Taiwan Taiex+0,8 Sydkoreas Kospi+1,3 Indiens BSE Sensex+0,9 Singapores STI+1,4 Sydney ASX 200+0,7
Indeksværdi klokken 06.15.
/ritzau/FINANS