Aktier

På weekend med aktieplusser efter it-stigninger

De amerikanske aktier sluttede ugen med godt humør, da alle tre toneangivende aktieindeks steg. Fremgangen kom trods et skuffende regnskab fra Intel torsdag aften.

Artiklens øverste billede
Wall Street har aldrig mangflet risikovilje, men olieindustrien har lyttet til investorerne og satser i dag anderledes kortsigtet end tidligere. Foto: AP

Det brede S&P 500-indeks steg med 0,8 pct., mens Dow Jones-indekset vandt 0,7 pct. Nasdaq gik samtidig op med 1,3 pct. S&P 500 tabte dog alligevel 0,3 pct. over ugen, mens Dow Jones og Nasdaq begge steg cirka 0,1 pct. i perioden.

Den amerikanske regnskabssæson buldrer derudaf, og der var mestendels opmuntrende læsning for investorerne - når man lige ser bort fra regnskabet fra Intel.

- Aktierne er kommet ind i en lidt bedre gænge. Regnskabet fra Intel var ganske vist dårligt, men Western Digitals var godt. Og så er der lidt risk-on i markedet, siger Lars Skovgaard Andersen, seniorstrateg i Danske Bank.

- Regnskaberne har ikke været prangende. Men det positive er, at det har været nok til, at markedet stiger. I forrige kvartal var regnskaberne meget bedre, men aktierne steg alligevel ikke. Det siger noget om pessimismen og hvor langt ned, vi var kommet.

Markedet var opmuntret af en artikel i The Wall Street Journal om, at USA's centralbank tidligere end udmeldt vil indstille sit reduktion af sin beholdning af amerikanske obligationer. I december slog centralbankchef, Jerome Powell, ellers fast, at planen var på "autopilot".

Federal Reserve har siden finanskrisen bidraget til væksten med en enormt stor kvantitativ lettelse ved at opkøbe stats- og realkreditobligationer for 4500 mia. dollar, men banken er siden 2017 i færd med at nedbringe sin portefølje, hvilket reelt kan sidestilles med at stramme renten.

- Det er jo måden, centralbanken kan gøre det på. Så kan den løfte renten uden at stresse markedet. Man får det bedste af to verdener og ammunition til senere at kunne sænke renten, hvis der er behov for det, vurderer Danske Banks seniorstrateg, Lars Skovgaard Andersen.

Sektoren for råvarer og materialer steg mest af alle med et plus på 1,9 pct., mens den vigtige it-sektor vandt næstmest med 1,5 pct. Den defensive forsyningssektor havde derimod ikke medvind og faldt 1,3 pct.

Blandt de store selskaber steg Apple med 3,3 pct., mens Amazon vandt 1,0 pct., og Microsoft gik op med 0,9 pct.

Der var også plusser til de øvrige Faang-aktier, da Facebook steg 2,2 pct., Netflix vandt 3,5 pct., og da Googles moderselskab, Alphabet, tikkede op med 1,6 pct.

Det pegede dog den forkerte vej for Intel, som torsdag aften skuffede med sit regnskab. Især med en salgsprognose for i år på 71,5 mia. dollar, som var 1,5 mia. dollar under konsensus. Intel forklarede den lave prognose med lageropbygning hos kunderne og opbremsende global vækst.

Aktien faldt fredag med 5,5 pct.

Omvendt gik det for kollegaen Western Digital, der arbejder med datalagring, og som steg 7,5 pct. Selskabet ramte ellers under forventningerne, men en melding om, at det venter forbedret omsætning i andet halvår, løftede humøret.

Torsdag aften var der også nyt fra Starbucks. Kaffekæden opjusterede sine forventninger til hele regnskabsåret 2018/19, efter en fremgang i transaktionerne i USA, som ellers har været stagnerende, og nye butikker i Kina. Aktien steg på den baggrund 3,6 pct.

Fredag kom også nyt fra Colgate-Palmolive, der blandt andet producerer tandpasta og shampoo. Selskabet klarede sig i fjerde kvartal bedre end ventet, men Colgate-aktien faldt dog 0,6 pct. på meldingen om let dalende indtjening i 2019.

Medicinalselskab Abbvie skuffede med sine indtjeningstal for fjerde kvartal. Samtidig faldt salget af lægemidlet Humira, selskabets blockbuster, med 17,5 pct. uden for USA. Her er patentbeskyttelsen udløbet, og det tages som tegn på, hvad der i fremtiden er i vente i USA. Abbvie faldt 6,2 pct.

I bunden af S&P 500-indekset lå medicoproducenten Resmed, som faldt med 19,4 pct. Resmed fik en skuffende omsætning i andet kvartal, hvorefter både Goldman Sachs og JPMorgan sænkede deres anbefalinger af aktien.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.