Aktier

USA/aktier: Vækstbekymringer bekræftet af Caterpillar og Nvidia

De amerikanske aktier startede ugen med kursfald mandag - og tirsdag morgen fortsætter faldene i futures på de ledende indeks med minusser på mellem 0,3-0,4 pct.

Mandag var det et skuffende regnskab fra industrikæmpen Caterpillar og en nedjustering fra Nvidia, USA's fjerdestørste chipproducent, der atter en gang satte streg under, at erhvervslivet oplever en global økonomisk vækstopbremsning.

Det brede S&P 500-indeks faldt med 0,8 pct., mens Dow Jones-indekset, som blot har 30 aktier i sig, mistede 0,9 pct. Teknologitunge Nasdaq gik desuden tilbage med 1,1 pct.

Investorerne fokuserede på de senere ugers skuffende økonomiske data fra især Kina og eurozonen, som peger i retning af, at den globale vækst bremser op. Og mandagens store selskabsnyheder fra USA vidnede om det samme, da både Caterpillar og Nvidia fremhævede Kina som et ømt punkt.

- Når man ser de store cykliske selskaber ramme forbi med indtjeningen eller forventningerne, så bekymrer det markederne, for det bekræfter, hvad de allerede har hørt fra makrosiden. Alle ved, verden bremser op, de venter bare på at se, om selskabernes indtjening bekræfter det, sagde Dave Lafferty, chefstrateg hos Natixis Investment Managers, til Bloomberg News.

NEDTUR FOR CATERPILLAR

Blandt sektorerne var der næsten kun fald at spore. Alene defensive fast ejendom og sektoren for dagligvarer kravlede i plus i S&P 500 med 1,0 pct. og 0,5 pct.

I bunden befandt den vigtige it-sektor sig med et fald på 1,4 pct. Nvidias store nedtur trak undergruppen af chipaktier ned med 2,5 pct., mens industri, sundhed, energi og kommunikationsservice faldt mellem 1,0 og 1,2 pct.

På industrifronten var mandagens store historie et skuffende regnskab fra Caterpillar, som faldt med 9,1 pct.

Caterpillar, der producerer entreprenørmaskiner, nåede i sit fjerde kvartal en omsætning på 14,3 mia. dollar, hvilket var en spids under de 14,4 mia. dollar, som analytikerne ifølge Bloomberg News havde regnet med. Indtjeningen skuffede noget mere med en justeret indtjening per aktie på 2,55 dollar mod ventet 2,99 dollar hos analytikerne.

Trods en omsætningsvækst på 9 mia. dollar i 2018 og en rekordindtjening målt på helåret, så var det altså ikke nok for investorerne, da industriselskabet i forhold til konsensus ikke har ramt så meget under i de seneste ti år.

- Dette er det første fejlskud fra Caterpillar i ti kvartaler, og vi mener, det kan blive en nulstilling for investorer, der har kigget efter revner i væksten i mere end et år, kommenterede Stephen Volkmann, analytiker hos Jefferies i et notat, ifølge Bloomberg News.

NVIDIA RAMT AF OPBREMSNING

Også chipproducenten Nvidia blev straffet af investorerne mandag. For at have nedjusteret sine salgsforventninger til fjerde kvartal markant.

Før markedsåbning fortalte Nvidia, at det nu regner med en omsætning på 2,20 mia. dollar. Det er 0,5 mia. dollar lavere end den hidtidige forventning.

Ifølge selskabet selv er det et lavere end ventet salg til gaming og datacentre, som har påvirket udviklingen.

Nvidias aktie faldt med hele 13,8 pct. efter den nedslående melding, som også trak AMD, der mistede 8,0 pct., med ned.

Blandt de øvrige store selskaber stod der også minus ud for kursudviklingen mandag. Microsoft bidrog mest af alle til faldet i S&P 500 med et minus på 2,0 pct., mens Amazon faldt det samme. Apple mistede desuden 0,9 pct., og Googles moderselskab, Alphabet, gik tilbage med 2,0 pct. Kun tobakskæmperne Philip Morris og Altria skilte sig ud med plusser på 2,2 og 2,4 pct.

Der skulle heller ikke meget til for at ligge i toppen af S&P 500 denne mandag. Nummer et var American Airlines, som også i sidste uge steg pænt efter et solidt regnskab. Aktien vandt mandag 4,6 pct. Løftet af et fald i olieprisen på 2,8 pct.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.