Asien: Ny måned starter i positivt regi
De asiatiske aktier starter marts måned med generelle stigninger. Investorerne læner sig op ad de positive effekter af, nyheden om at MSCI vil øge andelen af kinesiske fastlandsaktier i de globale benchmarks samt stærke amerikanske økonomiske data.
MSCI vil firedoble vægten af fastlandsandele i de globale benchmarks senere i år, hvilket potentielt tegner til over 80 mia. dollar i frisk udenlandsk kapitalindstrømning til verdens næststørste økonomi.
- Der er et misforhold mellem Kinas placering i verdensøkonomien og landets position på verdens aktiemarkeder, og de to ting kan ikke blive ved med at divergere, siger aktiechef Jim McCafferty fra Nomura i Tokyo til Reuters.
Samtidig vægter endnu en understregning af Federal Reserves tålmodige strategi fra centralbankchef Jerome Powell i en tale sent torsdag i New York.
MSCI's bredeste indeks for aktiemarkederne i Asien/Stillehavet uden for Japan stiger 0,3 pct.
I Tokyo følges udviklingen i dollarkursen, hvor en markant styrkelse over for yen er sat ind.
Nikkei-indekset stiger 1,1 pct., og det brede Topix-indeks øger 0,6 pct.
Investorerne i Kina sender Shanghai Composite-indekset op med 0,2 pct., og CSI 300-indekset handles 0,5 pct. højere.
Hongkongs Hang Seng-indeks øger samtidig 0,5 pct.
Futures på de tre store amerikanske indeksfutures stiger med under 0,4-0,5 pct.
Indeks Udvikling (%) Nikkei 225+1,1 Topix+0,6 Hongkongs Hang Seng+0,5China Shanghai Composite+0,2China CSI 300+0,5Taiwan TaiexLukket Sydkoreas KospiLukket Indiens BSE Sensex+0,7 Singapores STI+0,5 Sydney ASX 200+0,5
Indeksværdi klokken 05.10.
/ritzau/FINANS