Aktier

Fredagens aktier: FLS kørte fra feltet på rød handelsdag

Med få undtagelser gik det tilbage for de danske aktier fredag, hvor C20 Cap-indekset endte 0,7 pct. lavere i 1010,61 - trukket ned af torsdag aftens terrorangreb i Nice i Frankrig.

Sammenligner man med lukkeniveauet sidste fredag, er det danske eliteindeks dog - på trods af fald på tre ud af fem handelsdage i denne uge - gået frem med samlet 0,7 pct.

Som positiv afstikker var ingeniørkoncernen FLSmidth at finde helt i toppen, da dagen var omme. Aktien var ellers startet i rødt, men vendte rundt, efter at den svenske branchekollega Atlas Copco havde præsenteret sit regnskab for andet kvartal ved middagstid.

Og det var netop det positive regnskab, der sendte FLSmidth-aktien i vejret, vurderer Sydbank over for Ritzau Finans.

Atlas Copco leverede blandt andet en bedre end ventet ordreindgang, mens også bundlinjen løftede sig lidt over det ventede blandt analytikerne.

Det amerikanske finanshus Morgan Stanley påpeger desuden ifølge Bloomberg News, at der kan være en stabilisering på vej i minemarkedet vurderet ud fra regnskabet, der umiddelbart lover godt.

FLSmidth-aktien steg med 1,3 pct. til 265,60 kr.

Med i toppen var Nordea også dagen igennem, og kollegaen Danske Bank fulgte også godt med og endte blandt de få aktier i plus. De to steg henholdsvis 1,0 pct. til 57,45 kr. og 0,1 pct. til 176,10 kr.

Blandt de europæiske aktier var bankpapirerne også nogle af dem, der generelt klarede sig bedst i lyset af fortsat stigende statsrenter og forhåbning om en løsning på problemerne i den italienske banksektor.

Samtidig har svenske Handelsbanken afleveret et positivt regnskab for andet kvartal fredag morgen. Onsdag i næste uge kommer Nordea med sit regnskab for perioden, mens Danske Bank er aktuel torsdag.

Med til at løfte sektoren var også positive meldinger fra Citigroup, der mener, at der på det nuværende niveau er indpriset en masse risiko i bankaktierne generelt, berettede Bloomberg News.

Udenfor C20 Cap var der opmærksomhed til Dong Energy, der sent torsdag kunne fortælle om et frasalg af 10 pct. af sin olie- og gasproduktion, der betød, at selskabets aktie var et af meget få positive indslag i fredagens handel.

Dong har afhændet aktiviteterne i felterne Trym, Oselvar, Tambar, inklusive Tambar Øst, og Ula for 70,2 mio. dollar - eller godt 470 mio. kr.

I 2015 bidrog de fem felter ifølge Dong med op til cirka 12.000 tønder olieækvivalenter (boe) per dag af en samlet produktion i Dong Energys olie- og gasforretning på cirka 112.000 boe per dag.

Salget understøtter ikke bare pengekassen i Dong Energy, men også strategien om at skifte fokus væk fra fossil energi til vedvarende energi, og det blev modtaget positivt af investorerne, der sendte aktien op med 0,1 pct. til 253,70 kr. i det ellers røde marked.

A.P. Møller-Mærsk kunne igen se fragtraterne på de store containerruter mellem Asien og Europa falde i denne uge, hvor raterne dykkede med 17 pct. til 776 dollar per tyvefodscontainer (teu).

B-aktien i konglomeratet faldt med 2,4 pct. til 8475 kr. og endte helt mod bunden af C20 Cap-indekset.

Også vindmølleproducenten Vestas var i fokus, da joint venture-selskabet MHI Vestas Offshore ifølge flere medier skal levere vindmøllerne til et skotsk testprojekt ud for Aberdeens kyst.

Projektet kommer til at bestå af 11 eksemplarer af MHI Vestas' V164-vindmølle på lidt over 8 megawatt (MW) hver, som skal snurre og levere strøm til elnettet i 2018. Investeringsbeslutningen er dog ikke endelig, men det ventes den at blive senere i 2016.

Derudover vandt Vestas alene en udstyrsordre svarende til 131 MW i USA. Der er bestilt udstyr, som kan bruges til en række Vestas-møller både i 2 MW- og 3 MW-klassen, oplyste det danske vindmølleselskab i en meddelelse.

Vestas-aktien faldt med 1,1 pct. til 449,30 kr.

Blandt sidepapirerne var der medvind til Brøndby IF, efter at fodboldklubben torsdag aften kom et skridt nærmere gruppespillet i Europa League med en sejr på 1-0 ude over skotske Hibernian.

Aktien steg med 5,6 pct. til 0,75 kr.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.