Aktier

Mandagens aktier: TDC faldt til bunds i positivt marked

TDC blev bundprop i et eliteindeks, der mistede lidt af pusten i løbet af mandagen. Det blev dog stadig til et plus på kontoen for C20 Cap-indekset, der steg med 0,4 pct. til 1023,40.

Generelt var der tale om en handelsdag uden den store aktivitet, da investorerne ser frem mod en uge, hvor der kommer regnskaber fra en række store selskaber som Coloplast, ISS og Carlsberg.

- Det er også et stille marked, vi ser i resten af Europa, der stadig er præget af feriestemning, forklarer afdelingsdirektør Ole Kjær Hansen fra Sydbank.

- Kigger man ud over Europa er der en ekstrem lav omsætning. Hvis vi kigger på Stoxx 600-indekset, så er det 70 pct. lavere end de sidste 30 dage, fortsætter han.

Teleaktien var ramt af, at flere børshuse var klar med nedjusterede anbefalinger. Både Berenberg og Landesbank Baden-Württemberg sænkede deres anbefalinger til "hold" fra tidligere "køb" efter en ganske stærk udvikling i TDC-aktien i den senere tid.

TDC-aktien faldt 1,5 pct. til 35,76 kr.

FALD TIL MÆRSK

I den nedre ende af C20 Cap landede også A.P. Møller-Mærsk, der faldt 0,9 pct. til 9270 kr. i B-aktiens tilfælde. Fredag steg aktierne lige over 3 pct., efter at det lyseblå konglomerat præsenterede regnskab for andet kvartal.

Mærsks topchef betegnede resultaterne som utilfredsstillende, men markedet havde forudset den vigende indtjening, lød det.

Mandag blev anbefalingen af Mærsk-aktien sænket af Handelsbanken - blandt andet på grund af det "svage kvartalsregnskab". Anbefalingen hedder nu "reducer" frem for "akkumuler", og kursmålet blev skåret til 9500 kr. fra 10.000 kr.

- Med den seneste kursudvikling befinder A.P. Møller-Mærsk-aktien sig nu blot 6 pct. under vores 12 måneders kursmål, hvilket er første gang siden midten 2008, at kurspotentialet er så beskedent, skriver Handelsbanken.

LUNDBECK TRAK FRA

Der var udskiftning øverst på podiet sidst på eftermiddagen, hvor Lundbeck overhalede GN Store Nord som dagens mest stigende aktie.

Lundbeck steg 4,3 pct. til 278,50 kr. uden særlige nyheder til at forklare løftet, andet end at det generelt var en god dag for europæiske medicinalaktier.

Der var til gengæld godt nyt til GN:

- GN Store Nord stiger efter positive analytikerkommentarer og et par huse, der har hævet kursmålet for aktien i forlængelse af regnskabet sidste uge, siger Ole Kjær Hansen.

GN Store Nord-aktien har blandt andet været til eftersyn hos Morgan Stanley, der har hævet kursmålet efter torsdagens regnskab fra den danske høreapparat- og headsetproducent. Det nye kursmål er ifølge Bloomberg fastsat til 159 kr., hvilket er små 10 pct. højere end det tidligere kursmål på 145 kr.

Anbefalingen er uændret "ligevægt". GN-aktien steg med 2,3 pct. til 143,40 kr.

Herefter fulgte Carlsberg på tredjepladsen med en stigning på 1,7 pct. til lukkekursrekorden 678,50 kr.

BAVARIAN NÆRMER SIG STUDIE

Uden for C20 var der nyt fra Bavarian Nordic, der har fået gjort nogle praktiske forberedelse til et klinisk studie med sin lægemiddelkandidat CV301 i kombination med kræftmidlet Opdivo fra det amerikanske medicinalselskab Bristol-Myers Squibb, BMS. BMS vil levere Opdivo til studiet i patienter med ikke-småcellet lungekræft, fortæller Bavarian.

Bavarian Nordic finansierer studiet, der vil omfatte omkring 160 patienter og vil undersøge eventuelle fordele ved at kombinere CV301 med Opdivo.

Aktien steg 1,4 pct. til 249,50 kr.

Fra regnskabssiden var der ikke meget nyt under solen, selv om denne uge er travl på den front.

Mandagens eneste regnskab var fra Tivoli. I hele 2016 venter Tivoli en omsætning på niveau med 2015, omkring 900 mio. kr., og et overskud før skat i niveauet 60-70 mio. kr. Forventningerne blev fastholdt i forbindelse med regnskabet.

Tivoli-aktien landede 0,1 pct. højere i 460 kr.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.