Aktier

USA/aktier: Statisk Wall Street i skyggen af Beige Book

De amerikanske aktieinvestorer holdt sig tilbage fra markedet onsdag, hvor nye indikationer fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, i form af forbundsbankens økonomiske barometer Beige Book langt fra pegede på en forestående renteforhøjelse, som ellers er blevet promoveret af en lang række af centralbankens topfolk over de seneste uger.

S&P 500-indekset lukkede med et marginal minus i 2186,16, og de tunge aktier i Dow Jones faldt knap 0,1 pct. til 18.526,14. Nasdaq-papirerne sluttede dagen med et plus på 0,2 pct. i 5283,93.

Omsætningen var på beskedne 570 mio. aktier på New York Stock Exchange, hvilket er næsten 20 pct. lavere end 20 dages glidende gennemsnit.

Den amerikanske centralbanks regionale økonomiske rapport, Beige Book, viste et beskedent tempo i væksten i perioden fra juli til slutningen af august.

Rapporten, der blev offentliggjort onsdag aften, viste, at to af de tolv Federal Reserve-distrikter mistede momentum i forhold til den foregående rapporteringsperiode. To andre havde uændret aktivitet, mens de resterende voksede i beskedent eller moderat tempo.

- De økonomiske data, der er kommet i den forløbne uge, har været skuffende. Der var en smule hype om, at Fed ville forhøje (renten, red.) i september, men nu er vi tilbage, hvor vi kom fra for en måned siden med spørgsmålstegn ved, om de overhovedet kommer til at hæve i år, siger chefinvestor Walter Todd fra Greenwood Capital Associates i South Carolina til Bloomberg News.

Den svage økonomiske vækst står i skarp modsætning til de mange meldinger om forestående renteforhøjelser fra såvel Federal Reserves regionale direktører som fra toppen i hovedkvarteret i Washington.

Samlet var der stigninger i seks af de 11 sektorer i S&P 500-indekset. Bedst gik det for ejendomsselskaberne med et plus på godt 0,3 pct. tæt fulgt af energiaktierne, der efter en overraskende lagerrapport fra American Petroleum Industri øgedes 0,3 pct.

Ikke engang Apple gjorde væsen af sig trods præsentation af den nye iPhone 7 samt andre forbedrede produkter og softwareopdateringer. Apple lukkede 0,6 pct. højere, mens analytikere pointerede, at Apples aktie sjældent reagerer på dagen for produktlancering, men at en reaktion normalt kommer, når lanceringerne er vurderet dagens efter.

Caterpillar fik en købsanbefaling af Deutsche Bank med et kursmål på 98 dollar, og aktien steg 2 pct. til slutkursen 83,72 dollar.

Datalagringsselskabet Western Digital opjusterede salg og resultatfremskrivning for indeværende kvartal, hvilket sendte aktien op med 12 pct. Konkurrenten Seagate Technology fulgte delvist med og lukkede næsten 6 pct. højere.

Intel solgte omkring halvdelen af it-sikkerhedsfirmaet McAfee til TPG i en strukturel handel. Transaktionsværdien for McAfee, som Intel købte for omkring 7,7 mia. dollar i 2010, er nu blot 4,2 mia. dollar. Intel-aktier faldt 0,3 pct.

Onsdag morgen ligger de asiatiske aktiemarkeder med en generel negativ undertone, mens de amerikanske futures ligger tæt på nul.

Ritzau Finans

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.