Investor

Pengestærk fond: Tid til at sætte penge i markedet

<p>Usikkerheden er stor, og der er lang vej til en holdbar løsning på den europæiske gældskrise.</p>

Artiklens øverste billede

Det til trods vurderer investeringsdirektør i kapitalfonden BlackRock, Richard Urwin, over for Ritzau Finans, at tiden er til at gå i markedet.

Blackrock har over 3.700 mia. dollar under forvaltning, og er derfor ikke en hr. hvem-som-helst, når det kommer til investering. BlackRocks globale hold af analytikere servicerer i Danmark hovedsageligt store aktører som pensionskasser, forsikringsselskaber og banker. Den opgave er ekstra svær for tiden grundet den store usikkerhed.

- Det er altid svært at forudsige, hvor markederne skal hen. Men mængden af sandsynlige udfald er større nu, end den har været nogensinde før. For det meste vil man kunne opstille en række scenarier, og kunne sige, at der er 70 pct. sandsynlighed for det ene af dem, siger Richard Urwin og fortsætter:

- Problemet er, at ingen af de største scenarier, man arbejder med i øjeblikket, har over 70 pct. sandsynlighed. Samtidig er ganske ekstreme scenarier i bunken.

Pengene ud af banken

Det til trods argumenterer Richard Urwin for, at investorerne bør få pengene ud af banken og ind på markedet.

- For nuværende mener vi, markedet er risikoen værd. Det er ikke tiden til at putte alle pengene i banken eller købe guld og lade det ligge. Kerneargumentet herfor er, at prissætningen på aktiver verden over er ganske attraktiv og risikopræmien er høj, siger Richard Urwin.

Han mener samtidig ikke, det er for sent at gå ind i markedet på trods af, at Dow Jones er steget 22 pct. siden bunden i november og Euro Stoxx 50 er steget 28 pct.

- Når vi taler positionering er mange af de største investorer ganske konservativt positioneret. Vi har haft store stigninger de seneste måneder, men det har ikke været under særlig stærk volumen. Så mange af de store helt store spillere nåede ikke med på rallyet, siger Richard Urwin og fortsætter:

- Man skal bekymre sig, hvis der er overfyldte risk-on bevægelser i markedet, men det mener jeg ikke, har været tilfældet her.

Tegn på bedring

Han opfordrer investorer til at imødegå den store risiko med diversificerede investeringer, også i værdipapirer, der ikke umiddelbart ser attraktive ud på den korte bane. Ud i markedet skal de dog, da verden globalt set ikke er så skidt stillet.

- Køber man argumentet, at den amerikanske økonomi er i vækst, de nye markeders økonomi oplever en endnu stærkere vækst og udviklingen i Europa vil være flad, så har vi en global økonomi, der vokser. Også mere end sidste halvår 2011. Samtidig mener jeg, at inflationen er på vej nedad, og at centralbankerne, specielt i de nye markeder, vil være aggressivt løse, siger Richard Urwin og afslutter:

- Lægger man det hele sammen, er situationen, at markedsstemningen er deprimeret, det kan vi se på værdiansættelserne, positioneringen er defensiv, inflationen ikke er et problem og den globale økonomi er i vækst. Så er der ingen grund til at holde pengene i banken.

Ritzau Finans

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.