Karriere

Fremtidens arbejdsdag: Skal du være løsarbejder eller fastlancer?

Om 10 år vil de færreste stå op til et fast job og en 37 timers arbejdsuge. Det siger fremtidsforsker.

Artiklens øverste billede
I fremtiden vil færre være ansat i et fast job, fordi virksomhederne hellere vil tiltrække de dygtigste medarbejdere fra projekt til projekt. Det siger fremtidsforsker Anne-Marie Dahl. Grafik: Anders Thykier.

Virksomheder vil hellere tiltrække de dygtigste medarbejdere fra projekt til projekt, og derfor vil det formentlig være en arbejdsdag som løsarbejder eller fastlancer, der venter mange i fremtiden.

Det forudser fremtidsforskeren Anne-Marie Dahl, som har kastet blikket 10 år ud i fremtiden.

»Lidt groft sagt er en gennemsnitlig arbejdsuge lige nu 37 timer, hvor man møder ind kl. 08, arbejder sammen med andre på en arbejdsplads, går hjem igen otte timer senere, og så er man færdig med sit arbejde. Men jeg tror udviklingen vil gå fra det, og mod noget mere løst, siger Anne-Marie Dahl, der er fremtidsforsker hos Futuria.

Hun ser følgende scenarie for sig: En slags tapasmenu, hvor virksomheder gennem en portal håndplukker de specifikke kompetencer, som skal bruges til et specifikt projekt. Når projektet er afsluttet, ophører samarbejdet, og næste dag hyrer virksomheden nye medarbejdere til et nyt projekt.

»Den digitale, teknologiske og globale udvikling går så stærkt, at virksomheder i stigende grad ikke tør binde an med for mange faste medarbejdere,« siger Anne-Marie Dahl.

Og den udvikling, er der allerede taget hul på: Et eksempel er Upwork.com, som brander sig på at være en jobportal, hvor virksomheder kan »hyre de dygtigste freelancere« til specifikke projekter.

Udover en fremtid med færre fastansatte og flere løsarbejdere, vil en arbejdsgang som fastlancer også blive udbredt. Det sker, når en virksomhed trækker på den samme person indtil flere gange, fordi man kender virksomheden, og virksomheden kender personens kompetencer.

Men at skulle hyres fra projekt til projekt, kan være et problem, fordi man bliver optaget af at skabe noget lækkert her og nu i håb om at sikre sig et projekt hos en anden virksomhed efterfølgende:

»Hvis den bro ingeniøren byggede, falder sammen om fem år, har alle glemt, at han var en del af netop dét arbejde, og der er han allerede rejst videre i sit arbejdsliv. Så sikkerheden og tingenes holdbarhed på den lange bane, kan blive en udfordring for virksomhederne,« siger Anne-Marie Dahl.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.