Karriere

Legal tech-iværksætter: Klienterne kommer fremover til at kræve, at deres advokat er med på teknologibølgen

Advokatbranchen har taget nye teknologier som kunstig intelligens og automatisering til sig, men det vil tage nogle år endnu, før legal tech for alvor bliver et uundværligt redskab i advokatens værktøjskasse.

Vi kommer til at se store spring på legal tech-fronten i løbet af de næste par år, siger direktør for firmaet Contractbook Niels Martin Brøchner. Foto: PR I industrien har robotterne allerede gjort deres indtog, og også i advokatbranchen er kunstig intelligens, machine learning og robotter godt på vej til at blive hverdag. Arkivfoto: Issei Kato

De fleste brancher oplever en teknologisk disruption i disse år, og advokatbranchen er ingen undtagelse. Begrebet legal tech er blevet overskriften på de mange digitale teknologier, som assisterer – eller truer – advokater og jurister i deres daglige arbejde. Herhjemme har flere større advokatfirmaer, heriblandt Kammeradvokaten, allerede ”ansat” deres første robot, og i udlandet er udviklingen endnu længere fremme. Over de sidste fem år er der således investeret intet mindre end 750 millioner dollars i legal tech i USA, ligesom der ifølge en rapport fra Reuters er sket en global femdobling i patentansøgninger på området...

BRANCHENYT
Læs også