Masser af ledige pladser på 392 uddannelser
Fortvivl ej. Vil du hurtigt i gang med en uddannelse, er der stadig masser af muligheder.
Fik du 12,4 i gennemsnit til studentereksamen kan du i år komme ind på International Business på CBS i København. 11,9 krævede det at læse cognitiv science på Aarhus Universitet, og fik du 11,8 var der en plads klar på psykologi på Københavns Universitet.
Jeg tror, at der er mange der kan opleve det som et relativt stort nederlag ikke at komme ind. Isæt hvis det er på baggrund af optagelseskvotienten. Der er det vigtigt at huske på, at kvotienten er kunstig og skabt af udbud og efterspørgsel, hvor mange, der søger en uddannelse i forhold til antallet af pladser.
65.714 unge har fået tilbudt en plads på en videregående uddannelse. Men er du ikke en 12-tals dreng eller pige, og er du en af de 8.416 kvalificerede ansøgere, der ikke har fået drømmeønsket om en studieplads opfyldt, så fortvivl ej - der er stadig masser af muligheder for at komme i gang med at læse efter sommerferien, hvis det er det, som du vil.
Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet er der stadig ledige pladser på ikke færre end 392 videregående uddannelser. Heraf er der flest professionsbaceheloruddannelser - men der er også mange ledige pladser på erhvervsakademiuddannelser og bacheloruddannelserne.
På erhvervsakademiuddannelserne er der flest ledige studier indenfor det tekniske område og det økonomisk merkantile område - og de fleste ligger i Region Midtjylland.
Professionsbacheloruddannelserne har mange udbud med ledige pladser på både det tekniske område og det pædagogiske område. Også her er der bedst plads i Midtjylland.
Og endelig er der indenfor bacheloruddannelserne flest udbud med ledige studiepladser indenfor humaniora og naturvidenskab. Her er de fleste uddannelser med ledig kapacitet placeret i Nordjylland.
Det er den enkelte uddannelsesinstitution, der fastsætter, hvordan du kan søge de ledige pladser og hvor længe, at det er muligt. Generelt vil institutionen lukke for tilgangen efterhånden, som der bliver fyldt op.
Anders Bjarklev, formand for Rektorkollegiet hos Danske Universiteter, opfordrer til at bruge muligheden og søge bredt, hvor der er plads - også geografisk.
»Passer et studie ikke lige i øjet på det, som man har set sig lun på, gør det måske ikke så meget. Hvis et andet studie er nært beslægtet, vil man kunne få lige så meget glæde af at læse det,« siger Anders Bjarklev.
Hos Danske Studerendes Fællesråd opfordrer formanden Johan Hedegaard Jørgensen til at tage et eventuelt afslag roligt.
»Jeg tror, at der er mange, der kan opleve det som et relativt stort nederlag ikke at komme ind. Især hvis det er på baggrund af optagelseskvotienten. Der er det vigtigt at huske på, at kvotienten er kunstig og skabt af udbud og efterspørgsel - hvor mange, der søger en uddannelse i forhold til antallet af pladser,« siger han.
Store uddannelser med mange pladser har som hovedregel lave adgangskvotienter, mens uddannelser med relativt få pladser kan have høje adgangskvotienter. Og det er ikke finere at læse på et studie, der har en høj adgangskvotient, understreger han.
Johan Hedegaard Jørgensen mener, at den enkelte skal gøre op med sig selv, om det er vigtigt at begynde efter sommerferien, eller om det er vigtigere måske at vente et år.
Han er enig med Anders Bjarklev i, at mange uddannelser ligner hinanden, og at man kan komme til at arbejde med meget af det samme indenfor forskellige uddannelser. Det er også muligt undervejs i studiet selv at styre dets faglige indhold.
»Med det sagt, synes jeg også, at det er legitimt ikke at begynde i år og så vente og søge ind igen næste år,« siger Johan Hedegaard Jørgensen.
Her kan du læse alt om ledige pladser på de enkelte institutioner og adgangskravene til de enkelte uddannelser.