Karriere

Rune Klan er blevet mere moden, men ikke mere røvkedelig

Den 43-årige tryllekunstner og standupkomiker Rune Klan er er klar med det nye show ”Håbefuld”, der handler om at være blevet far, men også om at have en far. Klans egen far var ofte fraværende i hans barndom, men det var ikke entydigt en dårlig ting.

»Mine forældre var altid utroligt støttende omkring mit trylleri. Min far kunne sige ordet ”tryllekunstner”, med sådan en finhed. Han havde en idé om, at det var et lidt nobelt erhverv,« siger Rune Klan. Foto: Nikolai Linares

Rune Klan kommer til syne på sin Christianiacykel. Han tramper i pedalerne, mens han med et smilende ansigt og en vinkende hånd i luften småråber:

»Hej, hej! Er det dig, jeg skal mødes med?«

Og det er det. JP Aarhus’ kulturmagasin har aftalt et møde med den sjove tryllekunstner på hans trylleværksted på Amager.

Udefra er det en gammel, hvidmalet industribygning. Indvendigt er det et farverigt frirum, som åbenbarer sig ved toppen af en komplet gul trappeopgang. Ikke fesen gul, pastelgul eller tisgul. Men sådan rigtig gul. Solsikkegul. På trappetrin, vægge, loft og døre. Overalt.

Farveeksplosionen fortsætter på den anden side af den gule dør. Pink, rødt og gult gulv. Ved de store newyorkervinduer står et fire meter langt skrivebord fyldt med tilsyneladende igangværende arbejder i mere eller mindre ordnet tilstand. For enden af det store åbne rum er en indbygget vægreol med kasser fyldt med trylletricks. Undertegnede tæller 88 kasser. I den modsatte ende er køkkenet. Det er nyt og indrammet af løse, gamle vinduer, der hænger ned fra loftet og fungerer som en form for rumdeler. Rune Klan smider jakken og går direkte i køkkenet.

»Jeg skal lige have en smøg og en kop kaffe, og så jeg er klar,« siger han og byder på kaffe.

Oven på indgangen til værkstedet er en hems med en seng. Når hustruen og knægten har planer, så tager Rune Klan cyklen til sit værksted. Så bor han her – arbejder og sover her. Det er et kreativt frirum, og man har ikke brugt mange minutter i selskab med tryllekunstneren, før man tænker, at indersiden af hans hoved nok er indrettet præcis på samme måde som værkstedet: kreativt og humoristisk med en form for ikke-overvældende orden, men dog med en gennemtænkt æstetisk. Ordnet rod, der ikke må blive alt for firkantet. Det er ærligt og umiddelbart, intet er pyntet for kameraets skyld. Og netop ærligheden taler Rune Klan meget om. Han er 43 år, og han har optrådt med trylleri, siden han var 11. Han har levet af det, siden han var en spirende teenager på 13 år.

»Da stod jeg første gang på en scene foran 1.100 mennesker og tænkte: ”Orh, det er fedt det her – det behøver ikke stoppe lige nu!”,« fortæller han.

I en periode havde han enkelte småjob ved siden af – en måned i en Sportmaster, længere tid hos en grønthandler og lang tid som pædagogmedhjælper. Men det var egentlig ikke, fordi det gav mening økonomisk.

»Det var mest, fordi alle andre havde sådan nogle job. Faktisk tjente jeg penge på at optræde, men det var simpelthen for mærkeligt bare at sidde og vente på, at det blev fredag,« siger han.

Vejen til tryllekarrieren var altså lagt fra begyndelsen, men før Rune Klan mødte standuppen, var han alligevel ved at vælge en helt anden retning. Og dér kommer ærligheden ind i billedet.

Jeg havde sådan en idé om, at jeg skulle være human resource manager.

Rune Klan

»Jeg var ved at give op på det hele. Jeg synes ikke rigtigt, jeg kunne få trylleriet til at hænge sammen med det, der ellers skete i mit liv. Jeg var 18 år gammel, jeg malede graffiti, stod på skateboard og spillede basket. Samtidig tog jeg jakkesæt på hver weekend og stod et eller andet sted og lavede tryllebevægelser. Det kolliderede bare,« fortæller han og forklarer, at han var meget tæt på at uddanne sig i udlandet, i England eller USA.

»Jeg havde sådan en idé om, at jeg skulle være human resource manager. Jeg har ingen idé om hvorfor!« siger han og ser selv overrasket ud, inden han slår en latter op.

»Men så så jeg standup og tænkte: ”Wow, det er sgu ærligt, det der!” Og det er jo det modsatte af trylleri. Trylleri er så uærligt, som noget kan være. Og det er nok mit største problem med trylleri, at det er så fucking uærligt,« siger han.

Rune Klan samler sin cigaretpakke op fra bordet, laver nogle bevægelser med hænderne, og så er pakken væk. Selv ikke på en meters afstand har denne journalist nogen idé om, hvor den forsvandt hen.

»Hver gang, jeg viser dig et eller andet, så gør jeg sådan her, og så er den forsvundet, og du vil straks tænke: ”Hvor er den? Hvor er den?” Og svaret er, at den er jo bare i skødet,« siger han og smider cigaretpakken tilbage på bordet.

»Men hvis jeg bare havde ladet den være der og havde spillet videre, så var du blevet ved med at tænke: ”Hvor er den?” og mit svar havde været, at det kunne jeg ikke fortælle dig: ”Den er i en anden dimension nu!”,« siger Rune Klan og hæver stemmen.

»Det er jo bare så mega uærligt,« siger han.

Derfor er Rune Klans store mission med trylleriet at gøre det ærligt. Menneskeligt og ærligt.

»Det er det, jeg allerhelst vil med trylleri. Og det er det, jeg allerhelst vil med underholdning. Jeg vil gerne være lidt rigtig. Trylleri handler som regel ikke om noget, der kommer helt indefra, men det gør standup, og det er fedt!« Siger han.

I slutningen af januar drog Rune Klan på turne med sit nye onemanshow med titlen ”Håbefuld”. Det kommer tre år efter showet ”Barnløs”, der handlede om, hvordan komikeren og hans hustru i syv år havde forsøgt at stifte familie – uden held. Det handlede om dårlig sædkvalitet og det usandsynlige i at blive gravid, selv hvis systemet er i topform. Og det handlede om at stå en scene og tale om et emne, som er svært at tale om – det handlede om noget. Med dét show skete der noget med Rune Klan.

»Jeg opererer med begreb, jeg kalder scenealder. Du har din faktiske alder, men så har du også en alder på scenen. Er du yngre, end du i virkeligheden er? Eller er du præcis den alder, du er? Der er ikke nødvendigvis noget, der er dårligere end andet. Det er bare forskelligt,« siger han.

Mere moden lyder bare mere røvsyg, og det håber jeg fandeme ikke, jeg er blevet!

Rune Klan

»Jeg har længe været ret umoden på scenen i den forstand, at det stadig var det fjollede grin, der var det vigtigste. Igen, der er ikke noget dårligt i det, men jeg er bare vokset fra det. ”Barnløs” er det perfekte eksempel,« siger han.

I den forstand er Rune Klan ved at blive ”scenealderrigtig”, mener han. Men det må ikke misforstås.

»Jeg hader at bruge det her med, at jeg er blevet mere moden. Mere moden lyder bare mere røvsyg, og det håber jeg fandeme ikke, jeg er blevet!«

Rune Klan er stadig et legebarn, siger han. Og det vidner trylleværkstedet også om. »Men legebarnet er blevet dirigeret lidt i en retning. Jeg er 43, og jeg må også godt være lidt tro mod min egen alder. Det må gerne komme indefra. Grin bliver som regel sjovere af, at du virkelig kan mærke det,« siger han.

Det nye show kommer også indefra. Rune Klan er nemlig ikke længere barnløs. Siden sidste show har han og hustruen adopteret en dreng, som nu er tre år gammel. Og det, endelig at blive far, har sat tankerne i gang hos tryllekomikeren. ”Håbefuld” handler om at være far, men også om at have en far. Rune Klans egen far og opvækst var ikke som de fleste andres, og det har haft konsekvenser. Mest af den positive slags, pointerer han.

Rune Klan blev født i Silkeborg i 1976, men har brugt det meste af sin barndom i udlandet. Først da han var 9 år, kom han tilbage til Danmark sammen med sin mor. Faren blev i udlandet, hvor han arbejdede som arkitekt i Oman i den østlige del af den Arabiske Halvø. Han kom først til Danmark i 2011, da det arabiske forår brød ud. Indtil da var faren hjemme hver tredje måned i to uger ad gangen.

»Så det var lidt en sensation, når han var hjemme. Der må have været sådan øjeblikke af: ”Hvem er det der? Nårrh, dét er far! Dav, dav!« Siger Rune Klan og griner.

På trods af at faren ikke var hjemme i Danmark, synes Rune Klan ikke, at han har manglet noget. »Nej, ikke rigtigt,« siger han med en afdæmpet, men fast stemme.

»Og det er også min pointe – vores fædres generation blev kaldt ”den fraværende far”. Det var det label, der blev sat på dem. De havde fået at vide, at de skulle forsørge, og det der med børneopdragelse, det kunne mor tage sig af,« siger han.

»Og det har vi, den nye generation af forældre, en tilbøjelighed til at være ret sure over,« tilføjer han. Men den fraværende far er ikke entydigt dårlig, mener Rune Klan.

»Jeg vil argumentere for, at mine far opdragede mig ved at være et eksempel. Han satte standarden, ikke ved at fortælle mig om det, men bare ved at være det. Og det gør han stadig. Jeg kan ikke drage en direkte parallel fra det, han lavede og til det, jeg laver, men der er afgjort ligheder,« siger han.

Han nævner en juleaften tidligt i tryllekarrieren.

Rune Klan
  • Født 15. oktober 1976
  • Er gift og har en dreng på 3 år.
  • Har levet af at trylle, siden han var 13 år.
  • ”Håbefuld” havde premiere den 30. januar og kommer til Musikhuset Aarhus den 5. og 6. marts.

»Vi har altid fejret jul bare os tre sammen. Vi havde viskestykker i hænderne for at kunne nå rundt om juletræet – det er ikke engang løgn,« griner han. Som tryllekunstner er december ofte en travlt måned – der er masser af julefrokostjob. Og denne december havde der været særligt mange job.

»Og så troede jeg, at jeg skulle imponere min far ved at sige, hvad jeg havde tjent. Men han kiggede bare på mig, som om jeg var fuldstændig mærkelig, og så sagde han: ”O.k., det er fint nok, men var det nogle gode job? Var der nogen af dem, der var spændende? Fik du lært noget?“« fortæller Rune Klan og holder en lille pause.

»Og så var det, som om muren bare faldt sammen: ”Wow, det må du virkelig undskylde! Øh ja, det her og det her var godt – det her var noget lort.” Og så snakkede vi om det,« fortæller Rune Klan.

»Han var virkelig god til sådan nogle ting, og det var aldrig noget, han gjorde bevidst. Han var bare sådan.«

Ydmygheden, ærligheden og respekten for arbejdet som en værdi i sig selv har Rune Klan taget med videre i sin egen karriere. Hans egen opdragelse har han tænkt meget mere over, siden han selv er blevet far.

»Jeg vil jo godt plædere for, og det gør jeg så også i ”Håbefuld”, at det er ikke altid det rigtige, at jo mere man er sammen med sit barn des bedre. Jeg har en pointe i mit show, som er, at i kraft af at vores fædre ikke var særligt meget sammen med os, så kommer vi til at være alt for meget sammen med vores børn. Vi kom fra en generation, der sagde ”Hvor er far?” til en generation nu, der siger: ”Ej, far gider du ikke godt lige gå – du skal ikke med på interrail igen”,« siger han.

Men det skal ikke forstås sådan, at det bare er mor, der skal stå for opdragelsen, mens far er ude i felten.

»Nej, nej, for jeg er jo også selv skyldig i alt det, jeg sidder og siger. Jeg er alt for meget sammen med min knægt. Jeg giver ham alt for meget opmærksomhed. Jeg kan jo nærmest ikke lade være,« siger han og er stille lidt.

»Prøv at hør, jeg er virkelig ikke særligt principfast, og jeg er ikke sådan en, der lever konsekvent efter noget bestemt, men jeg er en tvivler af natur, og det er ligesom der, hvor jeg er nu,« siger han og rykker lidt rundt i stolen.

»Ej, ved du hvad? Jeg er fandeme ikke nogen curlingfar. Det er jeg ikke,« siger han.

Det handler bare om at finde balancen, og det gør ”Håbefuld” også. Hvor ”Barnløs” var en kronologisk historie om kampen for stifte familie, så er ”Håbefuld” mere dissekeret. Det handler om de spørgsmål om opdragelse, traditioner og værdier, der er dukket op, efter Rune Klan og hans hustru endelig blev forældre, og det handler om at fortælle en ærlig historie, som ikke kun handler om ham, men også om publikum.

»Jeg er drevet af at undersøge, hvad man kan være bekendt. Hvad er i orden? Hvad er nogle ordentlige værdier? Hvad ville mine forældre have sagt? Hvad ville mine forældre af følt omkring det her? De er afgjort et værdimæssigt kompas, det er de. Helt klart. Det er handler om at finde noget ægthed og noget med renhed,« siger han.

BRANCHENYT
Læs også