Topchefer og eksperter bekymrede: Trivsel på danske arbejdspladser er tyndslidt

Trivslen halter efter et års coronakrise, og både topchefer og eksperter hejser nu røde advarselsflag.

Mads Skovlund er direktør i Nordea, hvor 90 pct. af de 8.000 ansatte har været hjemsendt i lange perioder det seneste år. Det påvirker trivslen. Foto: Stine Bidstrup

Metaltræthed, coronatristhed, coronafatigue. Kært barn har mange navne, men de dækker alle over, at den mentale sundhed i dansk erhvervsliv er presset efter et år med nedlukning, hjemmearbejde og usikkerhed.

En ny undersøgelse dokumenterer, at mistrivslen nærmer sig et kritisk niveau.

Center for Ledelse (CFL) står sammen med Human Engage bag undersøgelsen foretaget blandt mere end 3.800 medarbejdere i 20 private og offentlige virksomheder.

»Der er tegn på, at vi skal være bekymrede over udviklingen. Fortsætter det i samme retning, nærmer vi os en grænse for, hvornår vi begynder at se stress og depression i udpræget grad,« siger Lars Hemmingsen, der er seniorrådgiver i CFL.

Undersøgelsen bygger på verdenssundhedsorganisationens WHO’s metode til at måle mental sundhed, og er foretaget i både maj 2020 og februar 2021.

Mental sundhed
  • Center for Ledelse (CFL) har undersøgt den mentale sundhed blandt 3879 medarbejdere i 20 danske virksomheder.
  • Den mentale sundhed er målt ud fra metoden WHO-5, som er den, verdenssundhedsorganisationen WHO bruger.
  • Her opererer man med et indeks fra 1-100 målt på selvoplevet trivsel ud fra en række spørgsmål.
  • I CFL’s kortlægning lå den mentale sundhed før coronakrisen på indeks 72, i maj 2020 lå den på 69, mens den nu er faldet helt ned til 62.
  • Tal under 50 indikerer, at man har været udsat for en langvarig stressbelastning og risikerer en depression.
  • Det er særligt det kollegiale samvær, som medarbejderne fortæller, at de savner. 72 pct. svarer, at de i lavere eller meget lavere grad har været tilstrækkeligt i kontakt med kolleger.
  • 36 pct. har sværere ved at skabe balance i deres privatliv og arbejdsliv, end de havde inden krisen.
  • Det største fald i den mentale sundhed er hos de medarbejdere, der er hjemsendt og ikke må arbejde.
  • I maj havde medarbejdere, der boede alene, den laveste trivsel. Men nu er tendensen en anden: Jo flere i husstanden, jo mere falder den mentale sundhed.
  • Finansforbundet har ligeledes undersøgt den mentale sundhed blandt medlemmerne. Her fremgår det, at hvor 44 pct. i september 2020 svarede at de i høj grad trives i arbejdet, var det i februar 37 pct.
  • Andelen af medlemmer, der i september 2020 svarede, at de ofte eller hele tiden føler sig stresset, var 11 pct. og 15 pct. i februar 2021.

Medarbejdernes selvoplevede trivsel er i den periode faldet fra indeks 72 til indeks 62. Tal under indeks 50 indikerer langvarig stressbelastning og risiko for depression.

»Særligt de udsatte grupper begynder at nærme sig eller er allerede der, hvor lederne skal være opmærksomme på disse symptomer,« fastslår Lars Hemmingsen.

Også flere topchefer er bekymrede for den mentale sundhed hos deres medarbejdere.

»Vi skal selvfølgelig passe på, at vi ikke bliver smittet. Men jeg kan ikke lade være at tænke på de mentale senfølger, der ikke er relateret til smitten. Og de bekymrer mig, for jeg synes, jeg har rigtig mange snakke med rigtig mange gode kolleger, der er triste,« siger Mads Skovlund, direktør i Nordea med ansvar for privatkunder.

I PFA forklarer topchef Allan Polack, at mange medarbejdere er drænet af måneder med hjemmearbejde.

»Det mentale er tyndslidt hos mange. Og for nogle kan det handle om bekymring eller ligefrem angst omkring, hvorvidt de kan det, de skal, når de kommer tilbage på arbejdspladsen igen. Det taler for, at man laver en gradvis genåbning af arbejdspladsen, så man kan få overskredet den barriere og oplever, at det ikke er farligt eller utrygt at gå på arbejde,« mener han.

Finansforbundet har ligeledes netop færdiggjort en undersøgelse af medlemmernes mentale trivsel i løbet af coronakrisen. Her fremgår det, at andelen af medlemmer, der trives, er faldet fra 44 til 37 pct., og andelen af medlemmer, der er føler sig stresset, er steget fra 11 til 15 pct. sammenlignet med september.

En større andel end tidligere under coronaen føler sig ensomme, savner nærvær med kolleger og arbejdsplads, og føler at arbejdstid og fritid flyder sammen, forklarer næstformand Michael Budolfsen.

»Når vi dykker ned i tallene, kan vi se, at dem, der bestemmer over deres egen arbejdstid, trives på en helt anden vis, end dem, der ikke gør. Vores tillidsmænd forklarer, at der virkelig er nogle, der har det svært efterhånden, og vi kan se, at dem, der er føler sig ensomme og savner nærvær med kolleger, har en trivsel på bare en femtedel af gennemsnittet.«

Ledernes ansvar har især handlet om at skabe resultater. Men lige nu ser vi, hvordan mental sundhed hos medarbejdere hænger sammen med performance.

Lars Hemmingsen, seniorrådgiver, Center for Ledelse

Hos PPClinic, hvor man behandler stressramte fra mange danske virksomheder, har man oplevet en markant stigning i antallet af henvendelser, da anden bølge af corona ramte det danske samfund.

»Mange er udkørte af over så lang en periode at skulle tilpasse sig en ny situation. Der er virkelig mange, der synes, at det trækker tænder ud - og som kan have svært ved at forstå, hvorfor de har det så dårligt, som de har det. For de har ikke nødvendigvis for travlt, men de mistrives,« forklarer chefpsykolog og direktør Helle Folden Dybdahl.

På vej ind i det, der tyder på en gradvis genåbning af samfundet, kan vi lære noget af udviklingen i medarbejdernes trivsel under corona, mener Lars Hemmingsen fra CFL.

»Dygtige ledere vil altid tilstræbe at balancere resultatskabelse og trivsel. Men lige nu er der et behov for, at lederne identificerer dem, hvis mentale sundhed er udfordret. Det kan vise sig lønsomt på den længere bane at bremse den negative udvikling yderligere, fordi det kan være rigtig dyrt at få dem tilbage, hvor de præsterer og er motiverede, hvis de først er blevet syge,« siger han.

Michael Budolfsen mener, at man skal bruge erfaringerne med trivsel under corona til at indføre endnu mere fleksibilitet i hverdagen for så mange medarbejdere som muligt.

»Vi kan se, at dem, der trives bedst, er dem, der oplever mest fleksibilitet og fællesskab med deres arbejdsplads. Og den viden er jo en gave til ledelserne. Vi ved alle sammen, at god trivsel og lav stress styrker produktiviteten. Derfor vil der være penge i at flytte flere medarbejdere over i en situation, hvor de har indflydelse på deres egen arbejdstid og selvstændighed i arbejdet.«

I landets største erhvervsorganisation Dansk Industri bekymrer formand Lars-Peter Søbye, som også er adm. direktør i Cowi, sig også over medarbejdernes trivsel og kalder den seneste delvise genåbning tiltrængt.

»Jeg tror, vi vil se flere psykiske problemer i samfundet, og at produktiviteten vil falde, hvis coronanedlukningen og genåbningen trækker ud. Derfor er en forsvarlig genåbning meget vigtig, og derfor presser erhvervslivet på,« har Lars-Peter Søbye forklaret til Finans.

Læs også