Trods sine blot 27 år har Iben Hjorth allerede boet i en håndfuld lande. I dag arbejder hun for klimafonden Green Climate Fund, der har hjemme i millionbyen Seoul.
Sydkorea er et land, der ifølge Iben Hjorth ikke har nogen udpræget tradition for at tale engelsk. Så selvom den teknologiske fremdrift er stor, oplever hun, at der er færre jobmuligheder for expats, end man måske skulle tro. Den 27-årige dansker har selv boet tre år i Sydkorea og arbejder nu i Songdo, der er en forstad til Seoul.
»Bevares, vi har en del udvekslingsstuderende og unge amerikanere, der arbejder som engelsklærere, men fastboende danskere er der ikke mange af,« siger hun. ..