Serier

Fra Rigstelefonen til Thulebasen og videre til Californien

Susanne Brixler-Staab er fra Aalborg, men har blandt andet boet i Grønland, Nicaragua, Nebraska og Californien. Efter 25 år i udlandet har den berejste dansker dog fået hjemve.

Globale Danskere
I dag bor Susanne Brixler-Staab sammen med sin mand John i byen Englewood i Florida ved den mexicanske golf. Men drømmen er at vende hjem til Danmark. Foto: Privat

Det var lidt af et tilfælde, der satte gang i aalborgenseren Susanne Brixler-Staabs udlandseventyr. Hun havde taget en bifagseksamen på Københavns Universitet, men ikke færdiggjort sin uddannelse, og blev i stedet ansat i det, der dengang hed Rigstelefonen. Her hørte hun om et job i omstillingen på Thulebasen, eller Thule Air Base, som flyvestationen i det nordvestlige Grønland hedder. Susanne Brixler-Staab søgte stillingen og fik den – som en af de første kvinder i 1979.

Efter få år havde den 28-årige dansker tjent så meget, at hun kunne betale sin studiegæld på 30.000 kr. af. Hun besluttede sig for at gøre sine studier færdige, og det lykkedes hende at spare så meget op, at hun i 1983 kunne rejse til Texas for at studere political science og journalistik på Texas Tech University. ..

BRANCHENYT
Læs også