Danske eksperter: Norske kvindekvoter er en fuser

Verdens første kvotelov for kvinder i bestyrelser er en fuser. Det mener førende danske eksperter, 10 år efter at Norge indførte kvoterne.

De få selskaber, som skal, lever op kravet om 40 pct. kvinder. Men loven har ikke haft den forventede effekt, når det gælder andelen af kvindelige topledere eller kvinder i bestyrelser for øvrige selskaber, påpeger professor Nina Smith, Aarhus Universitet.

»Hvis du sammenligner Danmark og Norge, er udviklingen målt på kvindelige topledere cirka den samme, selv om vi ikke har haft kvoter i Danmark. Loven er et lille hvepsestik, der ikke har noget med det brede arbejdsmarked at gøre,« siger Nina Smith.

Ifølge Nina Smith var formålet med loven, at bruge det kvindelige potentiale fuldt ud, og det er mislykkedes.

»Det er et stort problem, at der ikke er flere kvinder i ledelse. Men du må også være saglig og vurdere det her tiltag for, hvad det er,« siger Nina Smith.

Professor Steen Thomsen, CBS, er kritisk over for kvoteloven, som han kalder et socialt eksperiment.

»Norsk erhvervsliv er ikke faldet fra hinanden, men helt ærligt er det heller ikke sådan, at norsk erhvervsliv har udkonkurreret alle andre lande,« siger han.

Ifølge Steen Thomsen viser de norske erfaringer, at systemet kan godt håndtere kvoter, hvis man har et meget stærkt ønske om lige bestyrelser. Og kvoter står højt på dagsordenen i en række EU-lande og hos EU-Kommissionen.

Men andelen af kvinder i bestyrelserne har ingen målbar effekt, påpeger han. Kvoter forhindrer blot aktionærerne i at sammensætte de bestyrelser, de ønsker.

»Basalt set tror jeg, at det er usundt med kvoter i bestyrelserne,« siger Steen Thomsen.

Norges erhvervsminister, Monica Mæland, skriver i en mail, at der ikke er planer om yderligere stramninger i Norge. Hun er dog træt af, at loven ikke har haft afsmittende effekt: 

»Vi har for få kvinder i toppen af norsk erhvervsliv. Mænd dominerer blandt topledere og iværksætter. Det er for dårligt,« pointerer hun.