Karriere

Flere ældre bliver i jobbet

Vi bliver længere på arbejdsmarkedet, og det vækker især jubel blandt vores arbejdsgivere.

Artiklens øverste billede
Siden 2008 er andelen af beskæftigede over 60 år steget markant. Til stor glæde for blandt andet DA. Foto: Colourbox

Selvom dåbsattesten signalerer pension, er det langt fra givet, at vi vinker farvel til jobbet.

Siden 2008 er andelen af beskæftigede over 60 år steget markant. Tal fra Danmarks Statistik og DA viser, at i gruppen af 60-64-årige danskere er 50 pct. i arbejde. Det er en stigning fra 37 pct. på 7 år.

I samme periode er beskæftigelsesfrekvensen for 18-59-årige faldet fra 85 pct. til 79 pct.

Stigningen af ældre i job vækker ikke mindst glæde i Dansk Arbejdsgiverforening.

»Det danske samfunds velstand og udvikling og ikke mindst den offentlige sektor er afhængig af arbejdskraft og en høj beskæftigelse. Har du rundet 60 år, er du ofte både kvalificeret og har en masse erfaringer, som gør dig attraktiv for virksomhederne,« siger Erik Simonsen, underdirektør i DA.

Afviklingen af efterlønnen har ifølge DA blandt andet været en succes, fordi den har vist, at flere ældre er kommet i beskæftigelse.

»Det er klart, at en krop ikke kan holde til hårdt fysisk arbejde i 50 år, men pointen på det danske arbejdsmarked er, at vi har meget stor fleksibilitet, og typisk kan man have mange jobfunktioner inden for det enkelte erhverv eller ligefrem skifte mellem forskellige erhverv. Den dynamik betyder, at man kan klare at arbejde i et ganske langt arbejdsliv,« siger Erik Simonsen.

Vi skal gøre op med den kultur, der indebærer, at en karriere er slut, når man er 56 år.

Hanne Blume, HR-direktør, Dong Energy

Hos Dong Energy forsøger man aktivt at få de ældre kolleger til at blive i længere tid, forklarer HR-direktør Hanne Blume.

»Der er i den grad kamp om talenterne, så der ligger en opgave for virksomhederne i forhold til også at betragte de mere erfarne medarbejdere som talenter og gøre det attraktivt for vidensmedarbejdere at blive så længe som muligt,« siger hun og tilføjer, at også den enkelte »skal gøre op med den kultur, der indebærer, at en karriere er slut, når man er 56 år.«

Ordene er i tråd med de nye punkter i regeringens 2025-plan. Her foreslår statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) at sende danskerne seks måneder senere på pension, fordi levetiden generelt er steget de senere år.

Helt konkret vil det betyde, at folkepensionsalderen hæves fra 1. januar 2025 til 67,5 år for lønmodtagere født i 1958 eller derefter. Efterlønsalderen forhøjes tilsvarende med et halvt år.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.