Karriere

Tre grunde til, at en flink chef måske ikke fungerer for dig

Der er flere faldgruber at holde øje med, hvis man tror, man har ønskechefen.

Foto: Nils Hendrik Muller

Du kender det måske. At have en chef, der både er venlig, imødekommende, opmuntrende og klar på en fredagsøl.

Umiddelbart en ønskechef.

Men faktisk kan det vise sig at være skadeligt for din karriere at arbejde for en chef, som du godt kan lide. Forbes har lavet tre punkter over, hvordan en "god" chef kan forhindre dig i at vokse professionelt.

  1. Du ønsker ikke at gøre chefen utilfreds. Hvis du kan godt kan lide din chefs personlighed, ønsker du naturligt nok, at vedkommende også kan lide dig. Derfor tager du beslutninger og har standpunkter, som kun har til formål at støtte chefen og ikke at vise dine egne holdninger.
  2. Du sætter ikke spørgsmålstegn ved chefens beslutninger. Det er som regel positivt at lade tvivlen komme en person til gode. Men din glæde over chefen kan gøre dig blind over for de beslutninger, vedkommende træffer. Kan du lide en person, afviser du instinktivt alle tvivlsspørgsmål i forhold til deres beslutninger.
  3. Du stoler blindt på, at chefen vil dig det bedste. At have en flink chef luller dig i søvn. For naturligvis ønsker en empatisk, venlig og generøs chef at gøre det bedste for dig og din professionelle udvikling, tænker du. Sådan er det dog ikke nødvendigvis. Chefen har nemlig meget andet på sin tallerken og kan derfor ikke kun hjælpe dig med at stige i graderne. Din professionelle udvikling er i sidste ende dit ansvar.
BRANCHENYT
Læs også