Gammel forside LIVE

Viral ”smæde-video” er thailandsk pr-trick

De thailandske turistmyndigheder går til yderligheder for at lokke turisterne tilbage til det uroplagede land. YouTube-videoen ”I hate Thailand” er en klik-succes.

Artiklens øverste billede
En YouTube-video med titlen ”I hate Thailand” er er blevet en succes. Dens budskab er dog er, at ud over de thailandske strandes skønhed er landet fyldt med rare mennesker, der står parate til at være gode værter for alle turister.

Under falske forudsætninger er det lykkedes de thailandske turistmyndigheder at høste over halvanden million visninger af en YouTube-video med titlen ”I hate Thailand”.

I den indledningsvis håndholdte video bliver ordene udtalt af en backpacker ved navn James, der vågner tømmermandsramt og dækket af kulørt maling efter en festlig nat på stranden.

Desværre er alle James’ ejendele blevet stjålet på det, der er hans første rejse til det sydøstasiatiske land.

”Jeg skulle kun være her i en uge. Og jeg troede, det skulle være min bedste ferie nogensinde,” fortæller han til kameraet.

Nedsunket i mismod og bitterhed går der dog ikke længe, før James møder den ægte hjælpsomhed og gæstfrihed i ’smilenes land’, som Thailand gerne vil kaldes.

Men det gode budskab bliver markedsført på en yderst alvorlig baggrund, skriver The Guardian.

Tilbage i september blev to unge britiske backpackere fundet brutalt myrdet på den ellers fredelige ø Koh Tao. Og for et dybt turistafhængigt land, der i forvejen døjer med politiske uroligheder, er det en skidt sag.

”Med videoen vil vi gerne sende budskabet om, at ud over de thailandske strandes skønhed er landet fyldt med rare mennesker, der står parate til at være gode værter for alle turister,” siger Thawatchai Aruyik, der er chef for Thailands turistmyndighed TAT.

Som enhver anden turistvideo ender ”I hate Thailand” med at vise landets lyksaligheder. Og naturligvis får James sine ejendele igen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.