Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Fifa betalte 40 millioner for at lukke munden på Irland efter skandalemål

Irland fik i 2009 penge af Fifa, efter at afgørende mål var blevet scoret på ulovlig vis.

Irske spiller diskuterer med dommeren, efter at en kontroversielt fransk scoring i en VM-playoff-kamp.

Det internationale fodboldforbund (Fifa) er ramt af endnu en skandale, da det torsdag er kommet frem, at Fifa i 2009 betalte omkring 40 millioner kroner for at lukke munden på det irske fodboldforbund.

I 2009 tabte Irland sammenlagt til Frankrig i en playoff-duel om en plads ved VM i Sydafrika det efterfølgende år.

Det afgørende mål skabte stor irsk vrede, da franskmændenes Thierry tog hånden til hjælp, før William Gallas scorede.

Direktøren for det irske fodboldforbund, John Delaney, fortæller, at Fifa gav pengene til irerne for at undgå en eventuel retssag,

- Vi følte, at vi havde en sag mod Fifa, fordi VM-playoff-duellen var endt på den måde med Henrys hånd, siger Delaney til RTE Radio 1.

- Vi nåede frem til en aftale. Det var om torsdagen, og om mandagen var aftalen underskrevet. Det var en god aftale for det irske forbund og en helt berettiget aftale, siger John Delaney.

Direktøren ønsker ikke at bekræfte beløbets størrelse, men ifølge Reuters og AFP var der tale om fem millioner euro svarende til godt 37 millioner kroner.

Frankrig vandt playoff-duellen med samlet 2-1, efter at Thierry Henry havde hjulpet William Gallas i forbindelse med det kontroversielle mål.

BRANCHENYT
Læs også