Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Overblik: YouSee-sagen om sort tv-skærm nytårsaften

Københavns Politi kræver 51-årig mand fængslet i sag om nedbrud hos YouSee. Læs om sagen her.

YouSee, der ejes af telegiganten TDC, er Danmarks største udbyder af kabel-tv. Tv-signalet til selskabets 1,2 millioner kunder forsvandt nytårsaften.

Ifølge TDC skyldes nedbruddet "en bevidst skadelig handling". Manden bliver fredag formiddag fremstillet i grundlovsforhør, hvor politiet kræver ham fængslet i sagen. Se forløbet her:

  • 31. december: Tv-signalet til YouSees kunder forsvinder omkring klokken 16:30. Dermed gik mange glip af dronning Margrethes nytårstale. TDC beklager og arbejder hårdt på at få signalet tilbage.
  • 1. januar: De sidste YouSee-kunder får signalet tilbage efter omkring 30 timer uden fjernsyn. TDC forsøger fortsat at finde frem til, hvad der fik tv-signalet til at forsvinde og lover kompensation til kunderne.
  • 2. januar: Center for Cybersikkerhed (CFCS) under Forsvarets Efterretningstjeneste går ind i sagen. I første omgang lød meldingen fra CFCS, at det sker rent rutinemæssigt ved nedbrud. Tv-signalet er en del af det nationale beredskab, og derfor bliver CFCS automatisk involveret ved større nedbrud.
  • 4. januar: TDC er klar med kompensation til kunderne, som får adgang til en filmpakke fra 7. januar og resten af måneden. Filmpakken består af filmkanalen Viasat Film Premiere, fem udvalgte lejefilm og over 250 film fra Viasat, som kan ses på mobil, tablet, pc og tv-boks.
  • 5. januar: TDC anmelder nedbruddet på YouSees tv-signal nytårsaften til politiet. TDC oplyser, at man mistænker en "bevidst skadelig handling".
  • Senere torsdag meddeler Københavns Politi, at en 51-årig mand er anholdt i sagen. Manden sigtes for at have overtrådt straffelovens paragraf 193, der omhandler "omfattende forstyrrelse af driften af fjernsynsanlæg".
  • 6. januar: Den 51-årige mand kræves fængslet af politiet og fremstilles i grundlovsforhør cirka klokken 11.45 fredag på Politigården i København.

Kilder: YouSee, TDC, Københavns Politi, Ritzau.

Læs også