Serier
0

Medicin-tricks koster forbrugere milliarder

Medicin: De store selskaber bruger hemmelige aftaler, retssager og stormløb på myndighederne for at holde konkurrenter væk. Taberne er statskassen og forbrugerne, der hvert år betaler milliarder i overpris for medicin.

Medicinselskabernes kamp
Lundbeck med koncernchef Ulf Wiinberg (billedet) i spidsen fik sidste år en bøde på 700 mio. kr. for at have indgået konkurrenceskadelige aftaler med seks kopiproducenter. De såkaldte pay-for-delay aftaler er ét af en række instrumenter, branchen bruger til at beskytte sine patenter og holde priserne i vejret. Foto: Marcus Trappaud Bjørn

Hemmelige aftaler, kryptiske patentansøgninger og andre tricks i medicinbranchen koster hvert år forbrugere og statskasserne milliarder.

For at afværge konkurrence sagsøger medicinselskaberne konkurrenter, forsøger at påvirke myndighedsbeslutninger og indgår hemmelige forlig, hvor kopiproducenter bliver betalt for at holde sig væk.

Det betyder langt dyrere medicin og ekstraudgifter i milliardklassen for patienter og sundhedssystemet. Både i EU og USA har myndigheder og medicinindkøbere intensiveret jagten på selskaber, der bruger tvivlsomme aftaler til at sikre sig tårnhøje fortjenester på medicin, og flere danske selskaber er i søgelyset.

Det danske medicinselskab Lundbeck fik i juni en bøde på 700 mio. kr. af EU-Kommissionen for at have indgået konkurrenceskadelige aftaler med seks kopiproducenter.

Lundbeck betalte i 2002 kopifirmaerne en halv mia. kr. for at forsinke lanceringen af konkurrerende produkter til Lundbecks storsælgende lykkepille Cipramil.

»I interne dokumenter henvises der til dannelsen af en ”klub” og en ”stak $$$”, der skal deles mellem deltagerne,« hedder det om Lundbeck-sagen i en meddelelse fra kommissionen.

Mange værktøjer

Lundbeck-sagen er et eksempel på såkaldte pay-for-delay-forlig, der i årevis er indgået stribevis af i medicinsektoren. Aftalerne er ét af en række værktøjer, medicinselskaberne bruger for at gardere sig mod konkurrence.

Når patentet på et lægemiddel udløber, kan andre selskaber frit sende kopier af lægemidlet på markedet. Introduktionen af kopimedicin udløser voldsomme prisfald, ofte helt op til 90 pct. Men gennem hemmelige forlig, retssager, protester mod myndigheders godkendelser af kopiprodukter og et virvar af patentansøgninger forsøger originalproducenterne at spænde ben for konkurrenterne og dermed opretholde sin eneret og høje pris på produkterne.

»De forsvarer deres patenter med alle tænkelige midler, så længe de ikke er oplagt ulovlige. Det har de gjort i mange år i form af retssager, forlig, ved at anmelde forskellige slags patenter, forsøge at skifte deres patienter over på et nyt lægemiddel, inden patentperioden udløber – alle mulige metoder, sikkert også nogle, vi endnu ikke kender til,« siger Jakob Kjellberg, projektchef på Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

Konkurrenceproblem

Metoderne er efter selskabernes opfattelse legitime forsvar af deres patenter, men en stor EU-undersøgelse konkluderede i 2009, at selskabernes adfærd er et stort problem for konkurrencen. Lige nu verserer en stribe retsopgør, bl.a. Lundbeck-sagen, der skal afklare, om selskaberne er gået over stregen. EU-Domstolen har stadfæstet en bøde til det svensk-britiske medicinselskab AstraZeneca på 400 mio. kr. for bl.a. at have givet vildledende information til patentkontorer.

Regningen for selskabernes indædte kamp for at holde konkurrence væk lander hos forbrugerne og statskasserne, der betaler ekstraudgifter i milliardklassen for medicin.

EU-Kommissionen gennemførte i starten af 00’erne razziaer hos en række medicinalselskaber og har gennemanalyseret over 200 stoffer, hvis patent udløb i perioden 2000-2007.

Konklusionen er, at aftaler i samme kategori som Lundbecks, der har forsinket konkurrencen på produkter, har kostet forbrugerne 3 mia. euro, ca. 22 mia. kr.

På vildspor

Ifølge de amerikanske konkurrencemyndigheder, Federal Trade Commission, koster pay-for-delay-aftaler hvert år amerikanske forbrugere 3,5 mia. dollars, ca. 21 mia. kr.

Ifølge EU sparer sundhedsvæsnet 20-25 pct. på medicintilskud, når der kommer konkurrence fra kopimedicin.

I branchen mener man, kommissionen er på vildspor.

»Mange af de sager, som EU-Kommissionen rejser, insinuerer, at der er en usund praksis, som vi ikke mener, der er. Helt grundlæggende er man en dårlig virksomhedsejer, hvis man ikke beskytter sine opfindelser,« siger Henrik Vestergaard, viceadm. direktør i Lægemiddelindustriforeningen.

Ud over pay-for-delay-aftaler slår EU-Kommissionen ned på en stribe andre tiltag, som er udbredt i branchen. Konfiskerede dokumenter afslører bl.a., at selskaberne bevidst får registreret hobevis af patenter omkring et produkt, hvilket gør det svært for en kopiproducent at komme ind på markedet.

Forsøger at blande sig

Medicinselskaberne forsøger også at afspore godkendelsen af kopiprodukter ved at blande sig i myndighedernes arbejde.

»Der er flere eksempler på, at originalproducenter søgte at påvirke markedsføringstilladelses- og/eller pris- og tilskudsmyndighederne, når generikaproducenter (kopiselskaber, red.) ansøgte om markedsføringstilladelse (...)med påstande om, at de generiske produkter var mindre sikre, mindre virksomme og/eller af ringere kvalitet,« hedder det i en EU-rapport fra 2009.

Forbrugere oprørte

Den europæiske forbrugerorganisation BEUC er oprørt over medicinselskabernes adfærd.

»De her metoder er uetiske. Selskaber bør ikke blande sig i myndighedernes beslutninger. Myndigheder er der for at beskytte offentlighedens interesser og skal ikke påvirkes af selskaber, f.eks. ved at de underminerer kvaliteten af andre produkter,« siger Ilaria Passarani, leder af BEUC’s division for sundhed og fødevarer.

Esther van Zimmeren, professor på University of Antwerp og ekspert i patent- og konkurrenceforhold, mener, pay-for-delay-aftaler i nogle tilfælde kan være samfundsgavnlige. Men der kan rejses kritik af selskabernes metoder, fastslår hun.

»I EU-undersøgelsen var der lister over fremgangsmåder, som folk, også fra medicinalindustrien, er enige om, er klart uacceptable og udtryk for en adfærd, vi ikke skal stimulere. Det gælder f.eks. misbrug af procedurerne på nationalt niveau og EU-niveau,« siger hun.

BRANCHENYT
Læs også