Serier

Erhvervsliv råber op i rekrutteringsdebat

Udlændingedebatten er igen i kog, og denne gang blander dansk erhvervsliv sig med budskabet om, at kvalifikationer tæller over nationalitet.

De måske ønskede
»Vi synes, at det er en upræcis metode Venstre foreslår. Der er mange rigtig dygtige indere og kinesere, som danske virksomheder kunne have gavn af at få hertil, og dem vil man nu gøre det sværere for. Det, synes vi, er svært at forstå, når ordningen nu i sig selv sikrer, at folk er i stand til at integrere sig,« siger underdirektør i DI, Steen Nielsen.

Dansk erhvervsliv skruer op for retorikken, efter at partiet Venstres seneste udspil på udlændingeområdet igen har sparket gang i debatten om rekruttering. Virksomhederne efterlyser, at kompetencer bør være altafgørende – ikke hvilket land, folk er fra.

Interesseorganisationen DI, der repræsenterer 10.000 virksomheder i Danmark, melder klart ud, at områder af Venstres udspil trækker i den forkerte retning.

»Vi synes, at det er en upræcis metode Venstre foreslår. Der er mange rigtig dygtige indere og kinesere, som danske virksomheder kunne have gavn af at få hertil, og dem vil man nu gøre det sværere for. Det, synes vi, er svært at forstå, når ordningen nu i sig selv sikrer, at folk er i stand til at integrere sig,« siger underdirektør i DI, Steen Nielsen.

Jyllands-Posten har med artikelserien ”De måske egnede” gennem længere tid sat fokus på udlændinges kamp med det danske system – mennesker, der også kan blive ramt af Venstres nye tanker.

Venstre, der ellers er kendt som populært i det private erhvervsliv, har med meldingen om, at visse nationaliteter nemmere bør kunne få billet til det danske arbejdsmarked end andre, sat sindene i kog i flere hjørner af dansk erhvervsliv. Partiet har konkret foreslået, at hvis en borger fra eksempelvis USA, Canada eller Israel får et job i Danmark til 215.000 kr. om året, så kan de komme til landet på lempeligere vilkår end mennesker fra eksempelvis Pakistan, Indien, Kina eller Brasilien, som skal tjene 400.000 kr. om året. I dag er beløbsgrænsen på 375.000 kr. og gælder alle. Samtidig har forslag om et farvel til green card-ordningen også fået erhvervsorganisationer op af stolene.

Kvalifikationer går forrest

Hos Dansk Arbejdsgiverforening, DA, der er hovedorganisation for 14 arbejdsgiverforeninger på det private arbejdsmarked, har man efter Venstres udspil understreget, at for virksomhederne handler det om kvalifikationer – ikke om nationalitet. En anden højlydt kritiker er den tidligere topchef i forsikringskæmpen Tryg, Stine Bosse, der i dag er professionelt bestyrelsesmedlem i blandt andet TDC og Flügger.

Der er mange rigtig dygtige indere og kinesere, som danske virksomheder kunne have gavn af at få hertil, og dem vil man nu gøre det sværere for.«

Steen Nielsen, , Underdirektør DI

»Det er ikke kun mig i erhvervssammenhæng, men også store virksomheder i Danmark, der højt siger, at vi er nødt til at have en politik på området, som både sikrer vores omdømme, og at man har adgang til den kvalificerede arbejdskraft, der er derude,« siger Stine Bosse.

Virksomheder som Grundfos, Bestseller og Arla har også blandet sig i debatten, og Stine Bosse er bekymret for, om danske virksomheder i fremtiden kan få fingrene i dygtige specialister fra udlandet, hvis det danske arbejdsmarkeds ry svækkes.

»Det er meget italesat af store virksomheder i Danmark, at man ikke skal være naiv og tro, at hvis vi har et samfund og et land, hvor vi åbenlyst taler om, at vi vil godt have nogle af dem og dem og ikke så mange af dem med turban eller slør eller andet, så rygtes det. Hvis man har en muslimsk baggrund som ingeniør eller andet, så holder man øje med det. Det skal tages med, når vi taler om, hvordan vi skal sikre, at vi er attraktive,« fortæller Stine Bosse, der samtidig mener, at det bør synliggøres over for befolkningen, at langt de fleste kommer til landet med et ønske om at arbejde.

Bekymret for omdømme

I DI deler Steen Nielsen bekymringen.

»Vi er nervøse for, at den debat kan skade os, for det har betydning for, hvordan folk i verden opfatter os. Vi kommer nemt til at give et indtryk af, at vi ikke vil have folk hertil, men vi har brug for udenlandsk arbejdskraft. De bidrager meget positivt til vores samfund og virksomheder, og vi kan ikke undvære dem,« siger han.

Hos Venstre afviser integrationsordfører Martin Geertsen kritikken.

»Lidt firkantet sagt så er det bare feltet af arbejdskraft, der nemmere kan komme til Danmark, vi her har udvidet. Jeg har vanskeligt ved at forstå, at erhvervslivet er utilfreds med det,« siger han.

Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft var allerede tidligere på året på dagsordenen. I juni indgik regeringen med bred politisk støtte en rekrutteringsreform, der skal lette adgangen til højtkvalificeret arbejdskraft fra lande uden for EU. Men trods enighed i juni ser udlændinge- og rekrutteringsdebatten nu ud til at fortsætte op mod et kommende folketingsvalg.

Læs også
Top job