Erhverv
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Tænketank: Tre danske banker er for store til at de må krakke

Danmark bør deltage i den europæiske bankunion, fordi de største hjemlige banker, særligt Danske Bank, er så store, at de kan tage hele landet med sig hvis de falder. Det mener, en cheføkonom i tænketanken Europa.

Det er de største danske banker som Danske Bank, der gør, at tænketanken Europa mener, at Danmark skal gå med i en bankunion.  Foto: Thomas Borgberg

Det skriver dagbladet Børsen.

- Danske Bank, Nordea og Nykredit er blevet for store til at kunne tøjles inden for rammerne af den danske nationalstat, udtaler cheføkonom i tænketanken Europa, Mikkel Høegh, til dagbladet Børsen.

Han uddyber, at bankerne har så store balancer, at de vil kunne tvinge landet i knæ, hvis de kommer i for store problemer.

Bankunion er beregnet på at forebygge en ny finanskrise ved at oprette en fælles tilsynsmekanisme med bankerne, styret af den europæiske centralbank og en mekanisme til afvikling af kriseramte banker.

Danske Bank er klart den største bank herhjemme målt på balancen, og er den bank i Europa med den største balance i forhold til hjemlandets BNP. Næsten 175 pct. af Danmarks BNP er Danske Banks balance på. Til sammenligning er Deutsche Banks balance på omkring 60 pct. af Tysklands BNP og Lloyds Banking Groups balance på lidt over 50 pct. af Storbritanniens BNP.

Fra politisk hold er der dog tøven. Både den forhenværende Økonomi- og Indenrigsminister Magrethe Vestager (R) og den nyslåede minister, Morten Østergaard (R), har ikke taget endelig stilling til Danmarks deltagelse i bankunionen endnu.

BRANCHENYT
Læs også