Erhverv
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Langstrakt fransk luksusfejde ender med aktieuddeling

Selskabet bag luksusmærket Louis Vuitton, LVMH, vil skille sig af med aktier til en værdi af 7,5 mia. dollar i et andet fransk luksusmærke, Hermes International SCA, rapporterer Bloomberg.

LVMH, som står bag Louis Vuitton, vil sælge ud af signe aktier i Hermes International SCA. Foto: Eric Risberg/AP

Det sker efter en fire år lang strid over LVMH's stigende ejerandel i Hermes, der nu er blevet afgjort i det franske retsvæsen.

LVMH, som har Frankrigs rigeste mand, Bernard Arnault, ved roret, vil forære Hermes-aktierne til virksomhedens aktionærer og investorer. Arnaults familieholdingselskab vil fortsat sidde på 8,5 procent af aktierne i Hermes, der blandt andet står bag den dyre Birkin-taske. LVMH ejer i øjeblikket godt 23 procent af Hermes.

Det kom som en overraskelse for Hermes, da LVMH i 2010 havde akkumuleret en stor del af det 177 år gamle modehus. For at beskytte Hermes mod en fuldstændig overtagelse gik efterkommerne efter grundlæggeren Emile Hermes sammen i et holdingselskab. De iværksatte samtidig en sag mod modegiganten.

Onsdagens afgørelse fik LVMH-aktien til at stige med 2,6 pct. til 136,45 euro, mens Hermes-aktien faldt med 4,5 pct. til 250,90 euro.

Analytiker ved Exane BNP Paribas Luca Solca kalder afgørelsen for "afslutningen på en belejring". Han forventer, at 20 pct. af Hermes' aktier dermed vil komme i omløb mod omkring syv pct. i dag.

BRANCHENYT
Læs også