Erhverv
0

Århus Charter solgt til Primo Tours

Primo Tours overtager det aarhusianske rejseselskab og bliver Danmarks sjettestørste.

Århus Charter er solgt til Primo Tours. Foto: Ole Lind

Århus Charter meddelte onsdag, at selskabet er blevet solgt.

Torsdag løftede virksomheden på et pressemøde på Hotel Royal i Aarhus sløret for sin nye ejer, som bliver Ringkøbing-baserede Primo Tours.

Selvom der er stor forskel på virksomhedernes måde at arrangerer rejser på, forventer begge selskaber, at de kan komplimentere hinandens styrker.

Primo Tours er kendt som en ung arrangør, der i høj grad benytter internettet i sin markedsføring, hvorimod Århus Charter har brugt traditionelle metoder og først i de seneste år har benyttet online markedsføring.

Efter købet vil Primo Tours have over 50.000 årlige rejsende.

Århus Charter blev grundlagt i 1987 af søskendeparret Jette Rantala og Ulla Stæt Andersen.

Lige siden har selskabet modtaget adskillige priser fra Danish Travel Award og vandt i 1995, 2000 og 2007 Børsens Gazelle pris. I 2007 vandt rejseselskabet desuden Aarhus Erhvervspris.

Primo Tours er grundlagt i 2009 af Henrik Søndergaard og Bjarke Hansen. Begge er fra rejsebranchen med sammen ca. 38 års erfaring.

Henrik Søndergaard var oprindelig stifter og medejer af Bravo Tours og Bjarke Hansen var indtil slutningen af 2008 medejer og adm. direktør for Højmark Rejser, som arrangerer skirejser.

De to virksomheders rejsemål har indtil nu været:

DestinationÅrhus CharterPrimo Tours
GrækenlandKretaKreta
SantoriniRhodos
ZakynthosKythira
LesbosSivota
Samos 
Tyrkiet Alanya
CypernPafos 
SpanienMallorca 
Tenerife 
Fuerteventura 
PortugalAlgarve 
Madeira 
Italien Sardinien
Maldiverne Sun Island

Kilder: Århus Charter og Primo Tours.

BRANCHENYT
Læs også