Gammel Erhverv

Snedige tricks lokker dig til at bruge flere penge

Hvis du køber mere i supermarkedet end planlagt, er det ikke så underligt.

Artiklens øverste billede

Som i enhver anden branche forsøger supermarkeder, discountbutikker og andre dagligvareforretninger at hive så mange penge ud af kunderne som muligt.

Kunderne skal helst købe lidt mere end det, der står på deres indkøbsliste, men hvordan sørger man for det? Det har epn.dk spurgt to detaileksperter om.

Her kommer en liste med otte tricks, som detailkæderne gør brug af:

1. Supersize-kurve: De senere år er både indkøbskurve- og vogne vokset. Der skal mere til, før en kurv eller vogn ser fyldt ud, og mange kunder reagerer instinktivt ved at putte flere varer deri. Man kan sammenligne det med adfærden ved en buffet. Jo større tallerkenerne er, desto mere mad putter vi på dem.

2. Store pakker: Stadig flere detailkæder sælger varer med 20 pct. ekstra i. Men selvom cornflakespakken eller slikposen er større, betyder det ikke, at varen rækker længere. Tværtimod. Jo større pakken er, desto mere forbruger vi. Med andre ord: Jo mere slik, der er i posen, desto mere slik spiser vi.

3. Varer sælger varer: I alskens dagligvarebutikker bliver man som kunde mødt af store øer af varer forsynet med skrigende skilte, der opfordrer os til at købe vildt og voldsomt. Vi bliver lokket af vareudstillinger og tænker: ”Når butikken har købt stort ind af varen, må jeg kunne få den billigt.” Mange kunder lægger ikke mærke til, om man sparer 2 kr., 200 kr. – eller ingenting. Vareøerne er en god indtægtskilde for detailkæderne, der kan sælge den veleksponerede hyldeplads til virksomheder.

4. Kammerjunkere og koldskål: En palle med colaer placeres ved siden af chipsene, rødvinen stilles ved siden af oksestegen, bearnaisesovsen ved siden af de engelske bøffer og kammerjunkerne ved koldskålen. Supermarkederne placerer varer, der komplimenterer hinanden, ved siden af hinanden for at hjælpe kundens købelyst på vej.

5. Pipfugle og vandforstøvere: I mange af detailkædernes frugt og grønt-afdelinger sprøjter man vand på tomaterne og æblerne, så de ser mere friske ud, og nogle steder sætter man højttalere op, som afspiller fuglelyde. Alt sammen skal det gøre indkøbsoplevelsen mere sanselig, fordi det øger sandsynligheden for, at kunden køber en vare.

6. Spotvarer: Netto er en mester i at købe alverdens finurlige og anderledes varer, der ikke normalvis er en del af danskernes dagligvaresortiment. Det kan være legetøj, planter, parasoller og cremer. Ofte ligger varerne rodet sammen i bure, som især de kvindelige kunder elsker at gå på opdagelse i. Og når de finder sig en interessant spotvare, bliver de måske inspireret til at købe basisvarer, når de nu alligevel er i butikken.

7. Mærkevarer i øjenhøjde: Ofte står de billigste varer på den nederste hylde, længst væk fra kundens synsfelt, mens de kendte, dyrere mærker samt discountkædernes egne mærker (private labels) er at finde i kundens øjenhøjde. Som forbrugere styrer vi efter de kendte brands, der lokker og er med til at afkode, hvad det er for en afdeling af produkter, vi befinder os ved. Undersøgelser viser, at det øger salget, hvis man placerer mærkevarer i øjenhøjde. 80 pct. af forbrugerne handler på autopilot, de ser slet ikke hvilket mærke, de smider i indkøbskurven.

8. Impuls ved kassen: Når kunden er nået frem til kasseafdelingen, skal der sparkes til impulslysten. Derfor placerer de fleste detailkæder søde sager, müslibarer, tyggegummi og chokolade, som sjældent er at finde på kundens indkøbsliste, men frister voldsomt, mens man venter på at få kørt sine varer gennem kassebåndet. Når vi keder os, er alting interessant. Vi er mere modtagelige.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.