Erhverv
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Dansk Supermarked holder fast i skyllemiddel

For kunderne er det et aktivt valg, lyder begrundelsen.

Ifølge Dansk Supermarked er det kundernes eget valg, om de ønsker at bruge skyllemiddel til vasketøjet. Foto: Niels Hougaard

Dansk Supermarked har ikke tænkt sig at opgive salget af skyllemiddel, som konkurrenten Irma under Coop-koncernen har besluttet med henvisning til miljøet.

"Vi kommenterer som sådan ikke på, hvad konkurrenterne gør. Men vores kunder efterspørger stadig skyllemiddel, og derfor vil vi stadig sælge skyllemiddel fra vore butikker," fortæller Martin Møller Aamand, der er kommunikationskonsulent i Dansk Supermarked.

Han tilføjer, at Dansk Supermarked i sine kæder - Føtex, Bilka, Netto og Salling - både har kunder, der aktivt vælger skyllemiddel til, og kunder der vælger skyllemiddel fra.

"Der er kunder, der efterspørger mere allergivenlige produkter som Neutral, der ikke indeholder parfume og farvestoffer. Men vi har også kunder, der bevidst efterspørger skyllemiddel med parfume, fordi de ønsker at tilføre vasketøjet en særlig duft. Så vi fortsætter med at tilbyde kunderne forskellige typer af skyllemiddel. Så er det deres eget valg, om de ønsker at bruge det," tilføjer Martin Møller Aamand.

Coop-koncernen tager dog heller ikke under ét afsked med skyllemiddel i butikkerne. Således vil kunderne i Kvickly, Fakta, Superbrugsen og Dagli'Brugsen stadig kunne finde skyllemiddel på hylderne.

BRANCHENYT
Læs også