Erhverv
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

76 T. Hansen-butikker skal sælge for 1 mia. kr.

T. Hansen, der solgte ulovligt fyrværkeri, klar med ny vækstplan og investering på 200 mio. kr.

Udmeldingen kommer kun tre uger efter, at virksomheden i landsretten fik en dom for salg af ulovligt fyrværkeri, som også betød en betinget fængselsstraf til direktør og ejer Bent Jensen.

Koncernen har nu blikket rettet mod fremtiden og sigter efter en omsætning på en milliard kroner.

Ifølge T. Hansen-direktøren har afklaringen af sagen, hvor virksomheden ulovligt havde ompakket farligt fyrværkeri, givet koncernen en enorm energi og forløsning.

- Vore medarbejdere er fri for igen og igen at tage stilling til og forsvare virksomheden, siger Bent Jensen, der selv stiftede virksomheden i 1991, til avisen.

En del af planen, der skal realisere den nye målsætning, er altså en udvidelse til 200 millioner kroner, som koncernen tager hul på næste år.

T. Hansen købte tilbage i 2006 145.000 kvadratmeter tilstødende jord ved siden af hovedsædet i Middelfart, og i det nye år går virksomheden i gang med at gøre plads til et nyt distributionsanlæg til betjening af T. Hansens 76 butikker i de nybyggede haller, mens det eksisterende byggeri skal anvendes så T. Hansen kan håndtere logistik og betjening af webkunder endnu mere effektivt.

Selv om fyrværkerisagen stod på i tre år, har den tilsyneladende ikke påvirket salgstallene. Virksomheden kom ud af 2013 med et overskud før skat på 66 millioner kroner.

BRANCHENYT
Læs også