Gammel Erhverv
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Danske Bank opgiver planlagt gebyr på MobilePay

Danskerne kan også fremover bruge Danske Banks populære betalingsapp MobilePay helt gratis.

Danske Bank ønsker at fastholde MobilePays succes og venter derfor med at indfør et ellers planlagt gebyr. Foto: Niels Hougaard

Det har ellers været planen, at der fra 2016 skulle indføres et gebyr på ti øre per overførsel, men den plan er nu permanent droppet.

Det skriver Berlingske Business.

Det er en alvorlig skærpelse i kampen om mobilbetalingskunderne, der får  Danske Bank A/S til at droppe planerne om gebyrer. Hovedkonkurrenten til MobilePay, Swipp, der er baseret på et samarbejde mellem 81 banker, har netop annonceret et offensivt modtræk til MobilePay i form af blandt andet en storstilet TV-kampagne og hævede beløbsgrænser.

Danske Banks MobilePay sidder i dag solidt på tronen som danskernes foretrukne betalingsapp, og den position vil banken ikke give fra sig uden kamp.

- Vi er overvældede over, at så mange danskere har taget mobilbetaling til sig. I det halvandet år, vi har været i gang, har vi fået knap 1,8 mio. brugere og månedlige overførsler for en milliard kroner, og vi tror på, at mobilbetaling vil vokse markant over de kommende år. Den udvikling ønsker vi at understøtte, da det for os er vigtigt, at MobilePay fortsætter med at være en succes, udtaler Mark Wraa-Hansen, chef for Danske Banks MobilePay-division, til Berlingske Business.

Danske Bank overvejede oprindeligt at indføre gebyrer på MobilePay allerede fra 2013, men de planer blev efterfølgende udskudt til 2016 og er altså nu blevet helt droppet. Dermed vil det forblive gratis at benytte MobilePay fremover.

Læs også
Top job