Erhverv
0

Forskning: Bankfolk er oftere snydepelse

Et eksperiment med bankfolk afslører, at de er mere tilbøjelige til at fuske. Det skyldes, at der i bankverdenen er en bestemt tankegang, der præger de ansatte, mener forskerne bag undersøgelsen.

Ifølge en ny undersøgelse, udgivet i det anerkendte tidsskrift Nature, snyder bankansatte generelt mere end folk fra andre professioner.  Foto: Peter Hove Olesen

Det er efterhånden ved at være standard-inventar i nyhederne, at der er begået svindel i bankverdenen.

Tidligere i år fik Danske Bank en bøde på en halv million svenske kroner for aktiemanipulation.

Og tirsdag kom det frem, at seks danske bankdirektører er under anklage for at have bedraget sig til næsten syv millioner kroner.

Nu viser en spritny undersøgelse, udgivet i det anerkendte tidsskrift Nature, at bankansatte generelt snyder mere end folk fra andre professioner.

Læs også: Illusion: Se Silvio Berlusconis hoved skrumpe

Der er en bestemt tankegang eller værdisæt i bankverdenen, man hurtigt tager til sig, når man ansættes, lyder det fra forskerne bag undersøgelsen.

Det er et utroligt interessant resultat, der giver håb om en fremtid med mindre svindel og korruption, mener Marco Piovesan, lektor i økonomi på Københavns Universitet.

»Undersøgelsen er flot lavet og stemmer godt overens med tidligere resultater. Det giver et større indblik i, hvad der gør, at bankfolk fristes til at snyde. Og med den viden kan vi skubbe folk i den rigtige retning og forebygge korruption og bedrag fremover,« siger Marco Piovesan til Videnskab.dk. Han har ikke været med til at lave undersøgelsen, men forsker selv i uærlig adfærd i finanssektoren.

Forskerholdet fra Zürich Universität delte 118 bankansatte fra forskellige banker tilfældigt op i to grupper, hvorefter de skulle svare på en række spørgsmål.

Læs også: Sådan bliver du rig uden at kopiere Stein Bagger

Den ene gruppe fik spørgsmål, der relaterede sig til deres profession, for eksempel 'hvilken funktion har du i banken?'

Den anden gruppe fik spørgsmål, der ikke relaterede til deres profession, for eksempel 'hvor mange timers fjernsyn ser du?'

Derefter skulle hver enkelt deltager kaste en mønt op i luften og rapportere til forskerne, om den landede på plat eller krone. Deltagerne var ikke overvågede af forskerne, og de kunne derfor snyde uden at blive opdaget. Samtidig vidste deltagerne, at de ville vinde 20 dollars (ca. 186 danske kr.), for hver gang mønten landede på én bestemt side.

Resultatet viste, at:

  • Gruppen af deltagere, der ikke var blevet spurgt om deres profession forinden, rapporterede at få den vindende side 51,6 procent i gennemsnit – altså næsten halvdelen af gangene. Det viser, at deltagerne i denne gruppe generelt har været ærlige.
  • Gruppen af deltagere, som derimod fik spørgsmål om deres profession inden spillet, rapporterede at få den vindende side gennemsnitligt 58,2 procent af gangene. Det er statistisk set usandsynligt og peger på, at gruppen var mere uærlige.

Læs også: Hvordan opstod finanskrisen?

Spørgsmålene om deres arbejde som bankfolk havde altså fået deltagerne til at agere anderledes, end de ellers ville, konkluderer forskerne bag undersøgelsen.

»Resultatet viser, at bankfolk i princippet ikke er mere uærlige end andre mennesker. Men når de bliver gjort opmærksomme på deres profession, så har de større tilbøjelighed til at snyde.«

»Det peger på, at der er noget i deres bevidsthed omkring deres arbejde, som bliver aktiveret af spørgsmålene,« skriver hovedforfatter til forskningsartiklen, lektor Michel Maréchal fra Zürich Universität, i en mail til Videnskab.dk.

Læs mere om undersøgelsen og om reaktioner på den i resten af artiklen på Videnskab.dk.

BRANCHENYT
Læs også