Gammel Erhverv
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

C4 Cactus er Årets Bil 2015

Fransk design og fransk vovemod har overhalet tysk bilteknik. Årets Bil i Danmark 2015 er kåret: Charmetrolden Citroën C4 Cactus vinder foran nøgterne Volkswagen Passat og Ford Mondeo.

Citroën C4 Cactus – den så suverænt Årets Bil i Danmark 2014. Formanden for MKD, Mikkel Thomsager og Citroëns Ellen Nørregaard. Finalefeltet bestod af (fra venstre mod højre) BMW 2 Active Tourer, Citroën C4 Cactus, Ford Mondeo, Mercedes C-Klasse, Nissan Qashqai, Opel Corsa og Volkswagen Passat. Foto: Flemming Haslund

Citroën C4 Cactus – det er den nye franskmand. Den temmelig aparte bil, høj og smal, på store hjul og med ”udvendige airbags” på siden og oftest i en kaktusgrøn lakering.

En bil så anderledes faldt i den grad i juryens smag, da Årets Bil i Danmark 2015 blev kåret i aftes. 21 biljournalister, blandt dem JP’s Flemming Haslund, kårede med overvældende stemmeforspring den franske bil som Årets Bil i Danmark 2015. Nummer to blev Volkswagen Passat, mens nummer tre blev Ford Mondeo.

I jurymedlemmernes begrundelse for at vælge C4 gik anderledes design, god pris og lavt forbrug igen. Samt franskmændenes mod til at sætte en så anderledes bil i produktion.

Årets Bil i Danmark 2015 - resultatet

  • 1. Citroën C4 Cactus: 148 point
  • 2. Volkswagen Passat: 87 point
  • 3. Ford Mondeo: 83 point
  • 4. Opel Corsa: 71 point
  • 5. Nissan Qashqai: 53 point
  • 6. BMW 2 Active Tourer: 42 point
  • 7. Mercedes C-Klasse: 41 point

BMW i3 fik tildelt MKD’s Ærespris for sin gennembrydende teknik og for at give afgiftssystemet et svirp.

 Se hvordan Jyllands-Posten vurderer alle syv biler i finalefeltet

Læs også
Top job