Gammel Erhverv
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Dansk tøjboss scorer 1,7 mia. kr.

Bestseller-koncernen øger både omsætningen og indtjeningen i et presset, internationalt marked for mode.

Anders Holch Povlsen er tilfreds med, at Bestseller har forbedret resultatet med 21 pct. det seneste år.

1,7 mia. kr. Sådan er resultatet før skat i 2013/14 for den danske modekoncern Bestseller , der ejes af koncernchef Anders Holch Poulsen.

Koncernen, der omfatter en række tøjmærker, såsom Jack & Jones, Only og Vero Moda med egne butikker rundt om i verden, har torsdag offentliggjort nøgletal for udviklingen i det afsluttede årsregnskab. Det viser en vækst i omsætningen på 5 pct. til 20,1 mia. kr. og et resultat før skat på 1,7 mia.

Bestseller-koncernen
  • Familieejet dansk modekoncern med hovedsæde i Brande.
  • Rummer en række mærker - bl.a. Jack & Jones, Selected, Vero Moda, Vila og Only.
  • Sælger tøj på 70 markeder rundt om på kloden - i Europa, Mellemøsten, Indien og Canada samt via onlinehandel.
  • Har selv flere end 3.000 butikker i 38 lande. Desuden afsætning via 15.000 andre forhandlere.
Anders Holch Povlsen mener, at en væksten på bundlinjen - 21 pct. i forhold til 2012/13 - »vidner om positive tendenser i vores virksomhed«. Han udtaler samtidig i en meddelelse om regnskabet:

»Vores kerneforretning har i det forgangne år været den opløftende faktor. Gennem skærpet fokus på vores drift og grundet et endnu tættere samarbejde med vores kunder og samarbejdspartnere har vi formået at skabe vækst og bedre resultater i et udfordrende marked.«

Vi skal rette et endnu skarpere fokus på vores produktudvikling, købmandskab og evne til at leve op til kundernes stigende forventninger til, at vi konstant tilbyder de nyeste trends

Anders Holch Povlsen, koncernchef og ejer, Bestseller

Bestseller har afsætning af mode i Europa, Mellemøsten, Nordamerika samt Indien.

Koncernchefen erkender, at markedet for tøj er presset. Og der er behov for flere tiltag som skal styrke detailforretningen med ca. 3.000 butikker.

»Vi skal rette et endnu skarpere fokus på vores produktudvikling, købmandskab og evne til at leve op til kundernes stigende forventninger til, at vi konstant tilbyder de nyeste trends,« udtaler Anders Holch Povlsen.

De netop offentliggjorte nøgletal for modekoncernen dækker regnskaber for selskaberne Bestseller A/S samt Vila A/S. I tallene indgår bl.a. ikke Bestseller Fashion Group China, der ejes af familien bag den danske koncern samt ledelsen i Kina. Det selskab driver i dag flere end 6.000 butikker rundt om i 300 kinesiske byer.

Nøgletal for Bestseller-koncernen: (mia. kr.) 2013/14 2012/13
Nettoomsætning 20,1 19,2
Resultat før skat 1,7 1,4
Egenkapital 9,5 7,2

BRANCHENYT
Læs også