9 ting der er værd at vide om nye telepartnere
Med ny sammenlægning mellem teleselskaber går Danmark fra fire til tre store mobiloperatører.
Svensk-finske TeliaSonera og norske Telenor slår sig sammen i Danmark, hvor konkurrencen gør det svært for selskaberne at tjene penge.
Hvis selskaberne får grønt lys til sammenlægningen fra EU-Kommissionen, får det nye danske selskab ifølge selskaberne en markedsandel for mobiltelefoni på 40 procent i Danmark og omkring 3,5 mobilabonnementer i folden.
Læs om TeliaSonera - som i Danmark bare hedder Telia - og Telenor her:
Telia:
- Telia havde i 2013 1,8 millioner kunder i Danmark.
- Selskabet er en del af den svensk-finske telegigant TeliaSonera.
- Telia har omkring 1000 ansatte i Danmark.
- Telia omsatte for 4,6 milliarder kroner i Danmark i 2013.
Telenor:
- Telenor havde i 2013 1,8 millioner danske mobilkunder.
- Moderkoncernen Telenor er norsk.
- Telenor i Danmark har også CBB Mobil, BiBoB og Canal Digital i folden.
- Telia har ifølge den seneste kvartalsrapport mere end 2000 ansatte i Danmark.
- Telenor omsatte for 4,7 milliarder kroner i Danmark sidste år.
Kilder: Telenor, TeliaSonera
Ritzau