Gammel Erhverv

Forbrugerråd: Telefusion betyder større mobilregning

Fusionen mellem TeliaSonera og Telenor er skidt for mobilkunderne, vurderer Forbrugerrådet Tænk.

Artiklens øverste billede
Ifølge Forbrugerrådet Tænk vil fusionen mellem TeliaSonera og Telenor kunne mærkes på kundernes pengepung.

Fusionen mellem de to teleselskaber TeliaSonera og Telenor er en dårlig nyhed for de danske mobilkunder, da sammenlægningen formentlig vil betyde højere mobilpriser og mindre innovation.

Det vurderer Martin Salamon, som er cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk.

Fusionen betyder, at det danske telemarked fremover vil bestå af tre store spillere i form af TDC, 3 og det sammenlagte selskab mellem Telenor og TeliaSonera, som ikke er blevet navngivet endnu.

- Konkurrencen bliver svagere. Det giver sig udslag i mindre innovation, højere priser og i nogle tilfælde færre investeringer, siger Martin Salamon til Ritzau.

- Det er svært at se, hvor det positive ligger for forbrugerne i sådan en sammenlægning, for man fjerner i virkeligheden en stor spiller fra markedet, siger han.

Han peger på ny OECD-rapport, der har belyst, hvad der sker, når en operatør forlader mobilmarkedet.

Rapporten når frem til, at markeder med mere end tre operatør ofte har mere innovative tilbud, som udfordrer den normale praksis på markedet, hvilket er en drivkraft for, at markedet bliver mere konkurrencepræget.

- Når vi går fra fire til tre, så behøver selskaberne ikke længere at stå helt så tidligt op, for konkurrencen bliver mindre intensiv, siger Martin Salamon.

Teleanalytiker John Strand, der rådgiver teleselskaber om branchens udvikling, vurderer til gengæld ikke, at konkurrencen bliver svækket.

- Jeg ville ikke være urolig for konkurrencen. Man skal huske, at det kun kræver to for at starte en slåskamp, og samtidig skal man også huske, at vi i dag allerede har meget lave mobilpriser i Danmark, siger John Strand til Ritzau.

Fusionen skal endelig godkendes af EU-Kommissionen, men TeliaSonera og Telenor venter, at sammenlægningen falder på plads i løbet af 2015.

Ritzau

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.