Gammel Erhverv

Amazon sur over amerikanske drone-regler

Droneforskningen flytter fra USA, hvis Amazons teststeder ikke snart godkendes, lyder det fra internetgiganten, som forventer drone-levering inden for ganske få år.

Artiklens øverste billede
Dronelevering fra Amazon kan snart blive en realitet, men de amerikanske luftfartsmyndigheder hugger bremsen i.

De amerikanske luftfartsmyndigheder, FAA, har endnu ikke besluttet, om de vil tillade Amazon at teste droner i udvalgte områder af USA i forbindelse med deres fremtids-koncept ”Prime Air”: Pakkeudlevering via droner.

Beslutningen har ligget stille siden juli, og det har nu fået Amazon op af sædet.

»Uden godkendelse af vores tests i USA, bliver vi tvunget til at udvide vores forskning i Prime Air i udlandet,« udtalte Amazons vicepræsident for offentlige affærer, Paul Misener, i et brev til FAA.

Konceptet går i sin enkelthed ud på, at Amazon vil levere små pakker ud til sine kunder via droner, som selv styrer og flyver hen til leveringsadressen. Systemet skal give mulighed for næsten øjeblikkelig levering; 30 minutter efter bestilling skal pakken ankomme med dronen.

Ikke alle pakker (eller kunder for den sags skyld) er kvalificeret til drone-levering. For det første skal pakken være lille og let nok (under 2,3 kg.) til at kunne flyves ud, og for det andet skal kunden bo inden for en radius af 16 km fra et Amazon-ejet lager.

Der er ikke længe til, drone-udbringning bliver en realitet. Amazon forventer, at pakker vil blive leveret med droner om ca. fem år.

Men dronerne udgør en trussel mod luftfartssikkerheden, hedder det fra FAA. Faktisk er de en større trussel, end man hidtil har erkendt.

Senest var det tæt på at gå galt d. 19. november, da en ambulancehelikopter kun i allersidste sekund når at afværge en kollision med en drone i 800 meters højde.

Eksemplet er ikke enestående, og det er en af grundene til, at FAA er bekymret for fremtiden.

FAA har udtalt, at geografi, klima, infrastruktur, forskningsbehov, udnyttelse af luftrummet, sikkerhed, erfaring med luftfart og risiko alle udgør betingelserne for at udvælge en drone-operatør.

Amazon har siden offentliggørelsen af Prime Air ønsket at udvide sin forskning i USA. Virksomheden har allerede et forskningslaboratorium for droner i Storbritannien.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.