Gammel Erhverv

Skal du have en vejskat med hjem fra grænsekiosken?

Planerne om en tysk vejskat kan få danske bilister til at vælge nye veje i grænsehandlen.

Artiklens øverste billede
Kræver smutturen til grænsekiosken motorvejskørsel, skal danske bilister fra 2016 i princippet tysk vejskat.

Fra januar 2016 kan der komme en tysk vejskat oven i din grænsehandel.

Det er konsekvensen af, at den tyske regering onsdag sagde god for at indføre en skat for brug af de tyske motorveje og statsveje. Vejskatten vil dog i praksis kun ramme udenlandske bilister, fordi tyske bilister får en tilsvarende kompensation i vægtafgiften.

Beslutningen blev truffet i den tyske regering på trods af modstand fra nabolande som Østrig, Holland og Danmark. Lovforslaget blev onsdag fremlagt for regeringen af den tyske trafikminister Alexander Dobrindt (CSU) og finansminister Wolfgang Schäuble (CDU).

Vi har tidligere været kontakt med både transportministeren og udenrigsministeren om denne sag, og FDM har da en forventning om, at regeringen vil varetage de danske bilisters interesse.

Torben Lund Kudsk, afdelingschef i FDM

Også EU's nye trafikkommissær, Violeta Bulc fra Slovenien, har givet udtryk for, at hun opfatter vejskatten som værende i strid med EU-retten. Hun mener, at vejskatten virker diskriminerende over for udenlandske bilister, netop fordi tyske bilister slipper billigere i vægtafgift.

Derfor er det endnu ikke givet, at den tyske regeringsbeslutning også kan føres ud i livet. Sagen skal nu behandles i den tyske Bundestag. Oppositionen med SPD i spidsen har tidligere kritiseret forslaget.

 

Herhjemme har Dansk Industri da også beklaget den tyske beslutning, der pålægger danske bilister en ekstra udgift. Det gælder uanset, om det drejer sig om en ferietur eller en forretningstur, hvor en sælger skal besøge tyske kunder.

Både DI og den danske bilistorganisation FDM peger på, at den tyske beslutning kan få flere andre lande til at gøre det samme.

I det tyske lovforslag er det lagt op til tre former for vejskat.

  • Et 10-dages kort til 10 euro.
  • Et 2-måneders kort til 22 euro.
  • Et årskort, som endnu ikke er prissat. Prisen vil bl.a. afhænge af bilens miljøpåvirkning.

Der er dog lagt op til, at den maksimale pris for et årskort vil blive 130 euro.

Tyske bilister skal betale via Kraftfahrtbundesamt (motorregistret) i Flensburg, og betalingen kontrolleres via nummerpladen.

Udenlandske bilister skal kunne betale vejskatten via nettet eller på tankstationer i grænseområderne.

Men bare en smuttur for at grænsehandle kan reelt betyde, at der mindst skal betales en vejskat på 10 euro, hvis der på turen skal køres på motorvej i Tyskland. Det gælder eksempelvis Scandinavian park ved Handewitt/Flensburg. Shoppingcentret markedsfører sig netop med at være placeret tæt på motorvejen A/E45.

Hos FDM har Torben Lund Kudsk, der er afdelingschef i politisk-økonomisk sekretariat, tidligere givet udtryk for, at det ikke er de 75 kr., det vil koste at køre gennem Tyskland, der er det store problem. Det er derimod forskelsbehandlingen af tyske og ikke-tyske bilister, der er det store problem. Og så udsigten til, at andre lande måske også vil overveje at indføre vejskat.

»Vi har tidligere været kontakt med både transportministeren og udenrigsministeren om denne sag, og FDM har da en forventning om, at regeringen vil varetage de danske bilisters interesse. Sammen med bl.a. vores hollandske søsterklub vil vi også igen tage kontakt til EU-Kommissionen, fordi vi frygter en udvikling, hvor flere lande hver især vil begynde at indføre vejskatter. Men vi har absolut ikke behov for yderligere skat på mobiliteten i Europa,« forklarer Torben Lund Kudsk.

Sammen med den hollandske søsterorganisation har FDM tidligere gennemført en underskriftsindsamling mod den tyske vejskat. 46.000 bilister i de to lande skrev under på protesten mod den tyske vejskat.

»Vi har også med tilfredshed noteret os, at den nye trafikkommissær er mere kritisk over for den tyske vejskat, end forgængeren var. Så vi håber stadig, at det vil være muligt at påvirke sagen gennem EU-systemet. Men vi ved jo også, at det i dag er topmøderne, der har den store betydning, og at Tyskland er et stort land med meget stor indflydelse,« siger Torben Lund Kudsk.

Trods indvendingerne mod vejskatten roser han tyskerne for at komme med en elektronisk løsning i stedet for tidligere løsninger med klistermærkater i forruderne. Bilisterne er heller ikke tvunget til at betale for et år ad gangen.

»Det er en smart løsning, at vejskatten kontrolleres via nummerpladen. Men hvis jeg boede i en lille by på den tyske side af grænsen, kunne jeg da godt frygte for den kommende trafik. Når det går op for bilisterne, at de i princippet skal betale for at køre på en tysk motorvej, skal de danske grænsehandlende jo nok finde ud af at vælge nogle af de små, kommunale veje, som ikke er omfattet af vejskatten,« tilføjer Torben Lund Kudsk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.