Erhverv
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Succestræner siger nej til ny AaB-kontrakt

Manden bag AaB's "double-titel" i 2014 vil ikke mere. Det rigtige tidspunkt at skilles, siger Kent Nielsen.

Kent Nielsen, som har stået bag klubbens superligahold siden 2010 og i år førte klubben til både det danske mesterskab og pokalturneringen, har ikke ønsket at forlænge sin kontrakt. AaB-træner Kent Nielsen fejrer mesterskabet i 2014 sammen med sine spillere. Foto: Lars Poulsen/Polfoto
AaB

De danske fodboldmestre fra AaB skal have ny træner fra juni 2015.

Kent Nielsen, som har stået bag klubbens superligahold siden 2010 og i år førte klubben til både det danske mesterskab og pokalturneringen, vil ikke mere.

Det meddeler superligaklubben i en fondsbørsmeddelelse og på sin hjemmeside.

AaB's sportsdirektør Allan Gaarde lægger ikke skjul på, at AaB gerne havde forlænget kontrakten med den 52-årige Kent Nielsen.

Når vi når til sommer, har jeg været i AaB i næsten fem år, og selvom jeg var glad for og også overvejede tilbuddet om en forlængelse, så har jeg vurderet, at det er det rigtige tidspunkt at skilles efter denne sæson½½

Kent Nielsen til AaB's hjemmeside

"Vi ville gerne have beholdt Kent, der har leveret et fremragende stykke arbejde i AaB, hvilket jo i sidste sæson resulterede i en historisk The Double med et dansk mesterskab og en pokaltitel samt efterfølgende kvalifikation til sekstendedelsfinalerne i Europa League," siger Allan Gaarde til klubbens hjemmeside.

Reddede AaB i 2010

Han oplyser, at forhandlingerne med Kent Nielsen om en kontraktforlængelse har været "udramatiske," og at arbejdet med at finde hans afløser forlængst er gået i gang.

Kent Nielsen blev ansat i en kritisk periode i efteråret 2010 og var i den daværende sæson medvirkende til at redde AaB’s forbliven i superligaen.

Siden blomstrede AaB op i superligaen, og i Kent Nielsens trænerperiode kulminerede de sportslige resultater som nævnt med dette års danske mesterskab, en sejr i pokalturneringen og en plads i 1/16-finalerne i Europa League.

Kent Nielsen i AaB
Kent Nielsen har foreløbig stået i spidsen for AaB i 165 officielle kampe med 69 sejre, 44 uafgjorte og 52 nederlag som resultat.

Kent Nielsen siger, at han har haft "en fantastisk tid i AaB," og at han vil præstere optimalt i foråret, hvor der venter Europa League-slutspillet, en pokalkvartfinale og resten af sæsonen i superligaen venter.

Kent Nielsen: På tide at skilles

Men han vurderede, at det var på tide, at han og AaB skilles.

"Når vi når til sommer, har jeg været i AaB i næsten fem år, og selvom jeg var glad for og også overvejede tilbuddet om en forlængelse, så har jeg vurderet, at det er det rigtige tidspunkt at skilles efter denne sæson," siger Kent Nielsen til AaB's hjemmeside.

Allan Gaarde er sikker på, at AaB får en stærk afløser for Kent Nielsen.

"Heldigvis har vi i AaB et stærkt fundament og en stærk kultur, og jeg er overbevist om, at vi vil være et attraktivt sted for mange trænerkapaciteter," siger Allan Gaarde.

BRANCHENYT
Læs også