Tema
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Russisk oliesnak er teatertorden - Saudi-Arabiens ord tæller

Den russiske energiminister fik olieprisen til at stige - men det er ren støj på linjen, mener en olieanalytiker.

Den store oliepriskrig
Olieprisen har været på rustjetur i snart halvandet år med et accelererende fald inden for de seneste måneder. Foto: Hasan Jamali/AP

Olieprisen flirtede torsdag med 35 dollars, og det er højt i disse tider, hvor nogle har spået om oliepriser helt ned til 10 og 20 dollars. Anledningen til torsdagens stigning var noget så ukonkret som ord fra den russiske energiminister Alexander Novak, der var ude med en melding om, at oliekartellet Opec og andre olieproducerende planlægger at mødes for at diskutere en mulig opbremsning i olieproduktion.

Men det var snak, og siden var Opec-repræsentanter ude at afvise forlydenderne, og så faldt olieprisen ned under 34 dollars igen. Nyhedsbureauet Bloomberg nævner, at fire delegerede, anonyme naturligvis, afviser, at Opec og Rusland har planlagt at mødes.

Og i oliesammenhæng vejer en saudiarabers ord langt tungere end en russer, idet Saudi-Arabien er Opecs helt store magtfaktor pga. af sin omfattende produktion - og nok så vigtigt: Sin omfattende produktion, der har verdens laveste omkostninger per tønde.

»Uden et ord fra saudierne er dette bare en gang larm,« siger Mike Wittner, chef for oliemarkedsresearch i Societe Generale til Bloomberg.

Han spår til gengæld, at olieprisen vil rykke sig oven på den russiske energiministers udtalelser. Hvis de viser sig at være sande, vil det få olieprisen til at knopskyde, men er det ren raslen med sablen, stryger den sydpå.

»En ting er jeg sikker på, vi bliver ikke i dette prisleje på disse nyheder. Viser det sig at være rigtigt, vil det stige til et langt højere niveau, og hvis ikke ryger vi tilbage til 26 dollars,« estimerer han.

Olieprisen er faldet mere eller mindre uafbrudt siden efteråret 2014, og den 4. december accelererede faldet, da Opec annullerede sine produktionsmål, fordi man på Saudi-Arabiens foranledning ville kæmpe for markedsandele frem for en høj oliepris. Saudiarabernes betragtning var, at de producenter med de højeste omkostninger først måtte indstille for produktionen, før det var dem med de laveste omkostningers tur.

BRANCHENYT
Læs også