Gammel Erhverv
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Striden om PSO-afgiften

PSO-afgiften har i årevis mødt kritik fra blandt andet EU-Kommissionen.

Regeringen vil ifølge Berlingske nedlægge PSO-afgiften. Her kan du læse mere om den omstridte afgift.

  • PSO opkræves som en afgift på forbrugernes elregning og står for Public Service Obligation - eller på dansk "offentlig serviceforpligtelse."
     
  • Pengene finansierer grønne initiativer som vindkraft og solceller, og afgiften prissættes fire gange om året af Energinet.dk.
     
  • Afgiften er skruet sådan sammen, at hvis elprisen falder to øre, stiger PSO'en med én øre. Stiger elprisen, falder PSO-bidraget.
     
  • EU-Kommissionen har i flere år påpeget det, der opfattes som et misforhold mellem danske og udenlandske elproducenter.
     
  • Ifølge EU-Kommissionen er PSO-afgiften traktatstridig, fordi den også bliver pålagt udenlandske selskaber, som ikke nyder godt af støtten til grøn omstilling i Danmark.
     
  • Derfor er det besluttet, at regeringen skal have erstattet PSO-afgiften inden 1. januar 2017.
     
  • De samlede indtægter fra den grønne PSO-afgift forventes i tiårsperioden 2016-2025 at lande på 69,2 milliarder kroner.
     
  • Det er knap 16 milliarder højere end forventet i perioden fra 2016 til 2020 på grund af lavere elpriser.
     
  • Afskaffes afgiften, efterlader den et milliardhul. Regeringen har ifølge Berlingske endnu ikke lagt sig helt fast på, hvordan man fremover vil finansiere den grønne omstilling.
     
  •  PSO-afgiften blev oprindeligt indført i 1998 og har eksisteret i sin nuværende form siden 2005.
..

Læs også