Gammel Erhverv
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

67 banker slår sig sammen: Nu kommer angrebet på MobilePay

Dankort på mobilen er et nyt kapitel i pengeinstitutternes kamp med Danske Bank.

Senere på året er 67 banker klar med en betalingsløsning på mobilen.
 Foto: Linda Johansen

En alliance af 67 pengeinstitutter lancerer dankort på mobilen og går dermed i kamp med Danske Bank og tjenesten MobilePay, skriver Berlingske.

Dankort på mobilen er et nyt kapitel i pengeinstitutternes kamp med Danske Bank, som overvældende har banket deres mobiltjeneste Swipp med succesen MobilePay. Pengeinstitutterne vil genvinde terræn, og vil derfor være de første på markedet med den såkaldte digitale tegnebog, som de i samarbejde med betalingsgiganten Nets lancerer til efteråret, skriver Berlingske.

Betalingskortekspert og seniorpartner i Pluscon Henning N. Jensen vurderer, at pengeinstitutterne vil forsøge at vinde imagekrigen om lancering af ny teknologi, men påpeger også risikoen for endnu engang at blive overhalet indenom af landets største banker.

- Pengeinstitutternes risiko består i, at de laver en ny teknisk fejl i implementeringen, ligesom de gjorde med Swipp. Hvis enigheden og hastigheden kikser, står pengeinstitutterne et sted, hvor deres kunder vil undre sig. Derfor har pengeinstitutterne en voldsom risiko i, om de skal stå sammen og komme godt fra start, siger Henning N. Jensen til Berlingske.

Læs også